mandag den 21. januar 2013

Appelsinkage med appelsinglasur.


Til min fødselsdag serverede jeg bla. denne kage , og den var et stort hit. Billederne er dog fra test bagningen en uges tid før . Jeg må jo erkende jeg er lidt perfektionistisk når det kommer til mad og bagværk, så jeg kunne aldrig drømme om at bage til gæster, med mindre jeg har afprøvet den først :-)

Den smagte simpelthen fantastisk, var dejlig frisk uden at være bitter, og så holdt eden sig saftig blød og lækker i flere dage, hvilket klart er et stort plus, tørre kager er altså bare ikke særlig spændene. :-)

Kagen blev bakset sammen ud af fri fantasi, og efter hvad jeg lige havde i skabene.

Appelsinkage med chokoladestykker og appelsinglasur:

3 dl sukker
5 dl hvedemel
4 æg
2 tsk bagepulver
1/4 tsk salt
1 tsk vaniljesukker
175 g. smeltet afkølet smør
Saften fra 3 appelsiner
Skallen fra 2 appelsiner ( riv appelsinen på et fint rivejern, husk kun at få det yderste lag, det hvide er bittert)
2 håndfulde mørk hakket chokolade ( jeg brugte callebaut, men anden god chokolade kan også fint bruges)

Glasur:
Flormelis
Appelsinsaft

- Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en luftig masse

- Rør de tørre ingredienser i, og tilsæt den smeltede smør.

- Tilsæt appelsinsaft, appelsinskal og chokolade og vend det i dejen.

- Hældes i en smurt form, og bages ved 175 grader varmluft i ca. 40-45 minutter.

- Når kagen er afkølet tages den ud af formen, og pyntes med glasur og evt. appelsinskiver.

søndag den 20. januar 2013

Kanelsnegle



Jeg har i lang tid ville bage kanelsnegle , men har bare ikke lige fået taget mig sammen, igår tog jeg tyren ved hornene, og gik igang med at kigge i mine kogebøger. Jeg endte med at vælge en af opskrifterne fra Amo`s store fødselsdags bagebog.
Jeg har for lang tid siden købt nogle store falde papirsforme i ikea, og valgte at bruge dem til kanelsneglene, og jeg tror virkelig det  er det som gav udslaget i det blev så fantastiske, fyldet kunne jo ikke bare flyde ud på bagepladen, men blev ved sneglene, så de er faktisk tæt på at være som dem man køber, en dejlig blød luftig dej, med sprøde kanter, og så en dejlig snasket midte :-) Så har i sådanne forme, kan det klart anbefales at bage dem deri. Jeg fik 14 snegle ud af denne portion.

Jeg ændrede dog lidt i fremgangsmåden at lave dejen på, så skriver opskriften som jeg gjorde. Jeg brugte desuden min røremaskine til at lave dejen på, men har du ikke sådan en, kan man fint lave dejen i hånden.

Det skal også lige nævnes at de er ligeså lækre og bløde i dag, som da de var friskbagte igår. Jeg har bare opbevaret dem i fryseposer.

Kanelsnegle:

Dej:

300 g. hvedemel ( jeg brugte nok nærmere 350 gram. Dejen skal være fast og blød, den kan godt virke lidt klistret, dog uden at det hænger fast i fingrene og er umuligt at få af)
100 gram blød smør
50 g. gær
1 spsk sukker
½ tsk salt
1 æg
1 dl mælk

Der skal også bruges et æg til at pensle sneglene med, inden de ryger i ovnen.

- Smuldre gæren ud i en skål og hæls sukker og salt over. Imens det står og hygger sig, kan du måle alle de andre ting op.

- Rør lidt rundt i gærblandingen, så det hele bliver godt mikset, gæren vil nu begynde at smelte. Rør til gæren er helt smeltet. På denne måde slipper man for at lune mælken.

- Tilsæt resten af ingredienserne og ælt dejen godt sammen.

- Lad dejen hæve overdækket ca. 1 time.

Remonce:

100 g. blødt smør
100 gram brun farin
2 tsk kanel

- Rør det hele godt sammen til en ensartet masse. Her brugte jeg igen min røremaskine, men en elpisker eller en ske kan også fint klare jobbet :-)

- Når dejen er hævet rulles den ud med kagerulle , og remoncen smøres ud i et tynd lag. Det passede lige præcis med at der var nok remonce til at dække alt dejen.

- Rul dejen sammen til en pølse på den lange led, og skær herefter ud til snegle.

- Placer en snegl i hver form, og tryk dem flade.

- Efterhæver overdækket i 20-30 minutter. Pensel herefter sneglene med sammenpiske æg.

- Bages ved 200 grader varmluft i ca. 8-10 minutter.

lørdag den 19. januar 2013

Chokolade konfektkage


Denne kage er en jeg har fået hele mit liv, det er en af de kager jeg kan huske tilbage fra min barndom. Den smager simpelthen himmelsk, både for sig selv, med en klat creme fraiche, med en kugle is til, eller som på billedet med is, hindbærcoulis og friske bær.

Det er nok en af de letteste kager jeg nogensinde har bagt, det tager ikke mange minutter at få lavet dejen, og så smidt den i en form og ind i ovnen. Som form bruges enten et tærtefad ( sørg for det ikke er for stort) , eller sådan en nonstick rund rimelig flad form ( ved ikke lige hvad den kaldes).

Chokolade konfektkage:

3 dl sukker
1½ tsk vaniljesukker
4 spsk kakao
1½ dl mel
2 æg
100 g smeltet smør
Hakkede nødder/mandler

- Sukkeret piskes sammen med æggene.

- De tørre ingredienser blandes i dejen ( jeg bruger bare min elpisker) , og til sidst blandes smørret i.

- Hældes i en smurt form, og bages ved 170 grader i 30-40 minutter. Jeg plejer at give den ca. 35 minutter, men det kan jo være lidt forskelligt fra ovn til ovn. Kagen skal være lidt "klæg/snasket/sej", men selvfølgelig ikke rå. Konsistensen minder egentlig lidt om en brownie.

tirsdag den 15. januar 2013

Frisk pasta med flødesovs.


Så er der lidt nyt igen :-) Jeg har godt nok været drænet for energi ovenpå flytning, udskiftning af køkken, jul og fødselsdag. Nu bliver der heldidvis noget mere ro på de næste måneder, så håber at overskuddet kommer lidt tilbage, så vi ikke bare skal have de samme retter igen og igen.

I søndags fik vi denne skønne ret, det var egentlig meningen jeg ville have lavet en omgang pasta med karry flødesovs, men det får vi bare så tit, jeg jeg valgte at undlade karryèn, og tilsatte så lidt cocktailpølser.

Det er en ret der er super let at lave, hvilket var meget skønt i søndags, da vi havde haft gæster både fredag, lørdag og søndag i anledningen af min fødselsdag. Længe leve en lille stue , hehe.

Frisk pasta med flødesovs:

2 pakker pastella frisk pasta
½ liter fløde
250 g. champignon skåret i halve skiver
1 grøn peber skåret i små tern
1 pakke bacon i tern
250 g. kyllinge inderfilet skåret i små stykker
1 pakke cocktailpølser
1 rødløg skåret i halve ringe
Lidt fedtstof

- Baconen svitses i en en gryde, ikke så den bliver sprød, men så den bliver fast og lidt af fedtet er smeltet.

- Lidt fedtstof tilsættes og kyllingen hældes i. Svits til kyllingen er hvid på alle sider, og tilsæt løg og champignon. Lad det svitse i 5 minutters tid.

- Tilsæt fløden og rør godt rundt. Lad retten simre på lavt blus til sovsen næsten har fået den ønskede konsistens. Jeg vil tro jeg lod det småsimre i ca. 30 minutter under jævnlig omrøring.

- Tilsæt peberfrugt og coctailpølser, og lad det simre med i ca. 5 minutter.

- Vend til sidst den kogte pasta ned i sovsen, og bland det godt sammen. Retten er nu klar til servering :-)

- Da der er bacon i retten tilføjer det nok salt, i hvert fald til vores smag. Men smag selv lige sovsen til, og tilsæt lidt salt hvis du ønsker det.


lørdag den 5. januar 2013

Memphis roadhouse


I torsdags skulle jeg et smut ind til byen, for at købe fødselsdagsgaver til mig selv fra min kæreste og svigerforældre, og da vi jo nu er flyttet og det derfor var ved at være noget tid siden jeg havde set den skønne klidbandit / klidengel/ klidkost/ klidmoster aka Malou , besluttede jeg mig for at høre om vi ikke skulle mødes inde i byen. Jeg var derinde lidt før hende, så jeg fik købt mine fødselsdagsgaver, og da hun så kom smuttede vi lige forbi Louis Nielsen , da jeg skulle have bestilt et par nye briller.

Bagefter var det tid til noget frokost, og vi besluttede at gå ned på Memphis roadhouse og få en bid mad. Det var mit første besøg på stedet, men BESTEMT ikke det sidste, HOLD NU OP hvor smager maden dog fantastisk, ejeren var snød og imødekommende, og lokalerne var hyggelige og afslappede. Skal klart have kæresten med derind en dag, tror lige det er mad for ham.

Da vi satte os ved bordet fik vi hver et menukort og fik bestilt drikkevare , og sammen med drikkevarene fik vi en skål med jordnødder, som vi sad og gnaskede mens snakken lystigt gik. Vi bestilte begge to en Rib sandwich, hvor man får kødet fra de skønne røgede ribs uden ben, sprød salat, tomat, syltet agurk , mayo og bbq sauce, i en skøn bolle. Der fulgte desuden også en skøn portion fritter med til , og det er dælme lang tid siden jeg har fået så gode fritter.

Vi kom hver af med 125 kroner , og det var for maden, en cola og et glas vand, så det syntes jeg bestemt er en fornuftig pris. Der var så meget mad, at jeg slet ikke kunne spise op, så syntes bestemt man får noget for pengene. Næste gang jeg skal derind, tror jeg det skal være til aften, og der syntes jeg bestemt også deres priser er ganske fornuftige. Selvom det var mit første besøg, så vil jeg klart anbefale folk at smutte derind og få en bid mad.