Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
▼
lørdag den 16. februar 2019
Appelsinkage
Appelsinkage med chokoladestykker :
3 dl sukker
5 dl hvedemel
4 æg
2 tsk bagepulver
1 tsk vaniljesukker
175 g. smeltet afkølet smør
Saften fra 2 appelsiner
Skallen fra 2 appelsiner ( riv appelsinen på et fint rivejern, husk kun at få det yderste lag, det hvide er bittert)
100 g hakket mørk chokolade ( jeg brugte callebaut, men anden god chokolade kan også fint bruges)
Flormelis+lidt vand til glasur
Evt pynt, jeg har brugt hakket usaltet pistacienødder og kandiseret viol.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker sammen til en luftig masse
- Rør de tørre ingredienser i, og tilsæt den smeltede smør.
- Tilsæt appelsinsaft, appelsinskal og chokolade og vend det i dejen.
- Hældes i en smurt form, og bages ved 175 grader varmluft i ca. 35-40 minutter. Tjek evt med en kødnål, da ovne er forskellige kan bagetiden godt variere lidt .
Ingen kommentarer:
Send en kommentar