tirsdag den 4. oktober 2011

Kylling med kartofler og gulerødder i ovn ..


Her den anden aften, havde jeg en stor fersk kylling jeg skulle have brugt til et eller andet.. Energien var ikke særlig stor, så derfor blev det til denne lette, men velsmagende ret... Man kunne helt sikkert have puttet andre grøntsager og krydderier i, men vi havde ikke lige så meget herhjemme...

Kylling i fad:

1 fersk kylling ( jeg brugte kun bryst og lår)
600 g små kartofler
5 gulerødder ( halveret)
2 dl vand
Timian. paprika og salt.

- Kartoflerne renses, og gulerødderne skælles og skæres i halve.. Derefter ligges de i et fad , og drysses med timian.. Vandet hældes herefter på..

- Kyllingen ligges ovenpå grøntsagerne, og den smøres med en lille smule olie, og drysses med paprika og salt..

- Låget sættes på fadet, og det stilles i en forvarmet ovn ved 175 grader varmluft i 1½ time..

onsdag den 28. september 2011

Pulled pork


Så blev det endelig vores tur til at få pulled pork , og det bliver bestemt ikke sidste gang.. Jeg har kigget på Klidmoster`s blog for at få inspiration, men valgte at lave marinaden lidt anderledes end hendes... Så var rigtig spændt på hvordan den ville ende ud , og wow det var ventetiden værd... Allerede en times tid efter dyret kom i ovnen, duftede der himmelsk i hele lejligheden. Hundene har rendt rundt hele dagen, og snust helt vildt *Gg* Vi valgte at lave det som en burger, og så med en karry dressing i, og der var virkelig et hit...

Kødet man skal bruge er nakkefilet, som man lige trimmer for det værste fedt, inden man snasker den ind i marinade :-)

Marinade:

2 dl. ketchup
2 spsk. HP sauce
2 spsk. sød fransk sennep
3 fed hvidløg ( presset)
2 tsk paprika
1 tsk. stødt chili
2 spsk. brun farin
2 spsk. olivenolie.

- Det hele røres sammen , og er nu klar til at snaske svinet ind i :-)




Jeg lod kødet trække i marinaden i ca.2 timer, inden jeg hældte 2 dl. vand ved, og sætte fadet i ovnen... Jeg lavede stegen i et ovnfast fad med låg, og stegte den ved 150 grader i knap 6 timer. Jeg vendte stegen efter 3 timer .. Kernetemperaturen skal  være minimum 94 grader , da jeg tjekkede med mit stegetermometer var det på 96 grader, og så tog jeg stegen ud...

Da stegen var færdig, så den sådan her ud :


Jeg glemte selvfølgelig at tage billede af kødet, efter jeg havde taget det fra hinanden.. Men jeg brugte bare 2 gafler, eller det vil sige, jeg brugte stort et kun den ene, da det simpelthen var så mørt...

Til at lave burgerne i, havde jeg bagt disse skønne boller :


Det smagte simpelthen så godt, og der var masser af kød tilbage.. Jeg valgte at putte kødet i en frysepose, og så røg det i fryseren, til en dag vi skal have noget let til aften :-)

tirsdag den 27. september 2011

Frisk pasta med kødboller i tomatsovs.




Hold nu op, det er nok en af de retter jeg har lavet på det sidste, som har smagt bedst... Opskriften er en jeg lige biksede sammen, mens jeg stod og lavede det, og uden at lyde for selvfed, så klarede jeg det dælme godt.. For første gang, lod jeg kødbollerne tilberede i sovsen, og det vil jeg gøre hver gang fra nu af, for de blev simpelthen så lækre... Til sovsen valgte jeg at bruge en blanding af dåsetomater og friske tomater, og så lige give den en tur med stavblenderen, inden jeg hældte den i det ildfaste fad med låg..

Tomatsovs:

2 ds. hakkede tomater
5 store friske tomater
2 små løg ( finthakkede)
3 fed hvidløg ( presset eller finthakket)
lidt olie
en god håndfuld hakket frisk basilikum
salt

- Der skæres et kryds i det friske tomater, og de kommet kort i en gryde med kogende vand. Derefter hældes der koldt vand over tomaterne, og skindet kan nu let pilles af. Og tomaterne skæres i tern.

- Lidt olie hældes i en gryde, og løget svitses kort.... Derefter tilsættes begge slags tomater, og hvidløget.. Sovsen skal nu have lov at simre i 10-15 minutter , inden der til sidst tilsættes den hakkede basilikum og sovsen smages til med salt.. Sovsen er nu klar til at hælde i en smut ildfast fad med låg.

Kødboller:

500 g. hakket oksekød
1 løg ( finthakket)
1 æg
1 spsk. mel
1 spsk HP-sovs
1 håndfuld hakket persille
1 tsk salt
1 fed hvidløg ( presset eller finthakket)

- Det hele blandes godt sammen i en skål..

- Bollerne formes med den ene hånd og en spiseske, og lægges forsigtigt ned i tomatsovsen...

- Låget kommes på fadet, og det stille i den forvarmede ovn på 175 grader varmluft i ca.45 min..

Serveres med den slags pasta man nu lige lyster :-)

Endnu en omgang kylling i karry :-)



Ja det kan vist ikke være nogen hemmelighed , at vi ELSKER karry herhjemme :-) Om det så er gryderetter, i sovser, i koteletter i fad, eller noget helt andet, så er det bare et fantastisk krydderi...Igår fik vi så denne skønne ret, og det smagte virkelig godt...


Kylling i karry:

400 g. kyllinge inderfilet ( skåret i mundrette bider)
6 små gulerødder (skåret i skiver)
1 stor porre ( skåret i tynde skiver)
2 små snackpeber ( skåret i kvarte og derefter i tynde strimler)
6 dl vand
2 dl fløde
½ bouillon terning ( hønse)
karry , salt
fedtstof

- Fedtstoffet smeltes i gryden, og den ønskede mængde karry "brændes af" ..

- Kyllingen brunes i karry fedtstoffet.. Og derefter tilsættes gulerødder og porre og svitses med i et par minutter..

- Vandet og bouillon tilsættes, og retten småsimre i 20 minutters tid..

- Fløde og peberfrugt tilsættes, og retten simre ydre 10-15 minutter..

- Til sidst smages retten til med salt.

Flæskesteg med det hele :-)





Mmm, det her fik vi i fredags....Det er jo ikke ligefrem det varmest og bedste vejr mere, så det er da ved at være tid til til sådan noget skønt mad, samt gryderetter og andet simremad..  Stegen var simpelthen så saftig og mør, at det var en ren fryd at sætte tænderne i.. Jeg spiser ikke flæskesvær og rødkål, så derfor mangler det på billedet , men det mæskede kæresten sig så i i stedet for :-)

Jeg vil ikke skrive opskrifter på det, da jeg regner med det her er noget, de fleste danskere kan lave :-)

fredag den 23. september 2011

Ovnbagt laksefilet med pasta, pesto og tomatsalat :-)



I sidste uge da vi var i rema, var fiskevognen derude.. Og vi endte med at købe et stykke laksefilet på 600 g.. Det har vi i dag fået til aften, med frisk spinatpasta, tomatpesto og tomatsalat :-)


Jeg startede med at blande marinaden i min morter, det havde simpelthen den skønneste farve, se lige her


Til marinaden bruge jeg bla. denne smukke saltblanding , som jeg købte i dag i føtex, til blot 5 kroner..


Til marinaden brugte jeg følgende:

Frisk dild
3 fed hvidløg
salt
saften fra 1 citron
Olie.

Det hele blev blandet godt sammen i morteren, jeg knuste bare hvidløget deri, så der stadig var store stykker, men saften og kraften kom ud i resten af marinaden..

Marinaden blev gnubbet godt ind i laksen, som lå i et smurt ildfast fad, og så røg herligheden en tur i ovnen på 175 grader varmluft i ca.20 minutter..

Laksen så sådan her ud, inden den kom i ovnen :

torsdag den 22. september 2011

Let aftensmad..


Når aftensmaden skal være let herhjemme, så er Taco en af vores favoritter... Det er super let at lave, og så smager det jo tæske godt.... Kæresten elsker stærke ting, hvor jeg ikke er så meget for det, så vi køber altid et glas hot taco sauce til ham, og så spiser jeg den milde der er med i sådan et taco-kit :-)