Viser opslag med etiketten snacks. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten snacks. Vis alle opslag

lørdag den 11. maj 2019

Flødeboller


Jeg har i lang tid gerne ville prøve at lave flødeboller selv, men har været lidt skræmt af projektet efter at have set manges billeder og frustrationer efter første forsøg.
Men igår tog jeg kampen op, og det var MEGET nemmere end jeg troede det ville være. det gik super fint med både at sprøjte skummet på bundene og dyppe i lækker chokolade.
Så af et førstegangsforsøg er jeg MEGET tilfreds og faktisk ret stolt .

Jeg valgte at lave halvdelen med almindelig skum, og så overtrukket med mørk chokolade , den anden halvdel lavede jeg med hindbærskum, og overtrak dem med hvid chokolade og dryssede med lakrids.
Jeg googlede lidt frem og tilbage, og endte med at bruge Liv Martine`s opskrift. Dog lavede jeg mine flødeboller mindre, og fik derfor 38 stk. Som sagt valgte jeg at bruge halvdelen af skummet til hindbærskum. Jeg undlod også vanilie i den almindelige skum.

Du skal bruge et sukkertermometer til at at lave flødebollerne, da du både skal varme en sukkerlage op, og temperere chokolade. Jeg temperere chokolade i mikroovnen som Liv Martine også anbefaler, jeg syntes det er den nemmeste metode, og det bliver mest vellykket for mig med den metode.

Her skriver jeg opskriften som jeg lavede den:

Flødeboller:

Bund:

Ca. 400 g ren rå marcipan. Jeg fik altså ikke lige vejet det, men det er mit gæt at det ca var den mængde.

- Rul marcipanen ud mellem 2 stykker bagepapir, jeg rullede det ud til en tykkelse på ca. 5 mm.

- Stik bunde ud med en rund udstikker, jeg brugte en lille kagering med en diameter på 5 cm. Har man ikke sådan en, bruger man bare noget andet rundt.

- Læg bundene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 180 grader varmludt i ca. 6-8 minutter. De skal blive fine og gyldne i kanten.

- Lad bundene køle af på en rist.

Skum:

240 g. sukker
115 g glykosesirup
75 g vand
140 g past. æggehvider
20 g sukker
10 g frysetørret hindbærpulver til ca. halvdelen af skummet.

- Hæld de 240 g sukker, glykosesirup og vand i en lille gryde/kaserolle, og kog det op under jævnlig omrøring. Massen skal varmes op til 117 grader.  Når det har ramt den rette temperatur, tages det af blusset.

- Mens sukkerlagen koges op, hældes æggehviderne i en skål og piskes lufttige, når det er blevet luftigt tilsættes de 20 g sukker lidt af gangen.

- Hæld den varme lage i æggehviderne i en tynd stråle, mens der stadig piskes i æggehviderne. Lad skummet piske i 6-10 minutter til du har en meget fast skum. Det er vigtigt at piske det ordenligt, så skummet bliver på bunden, og så det holder formen når de dyppes i chokolade.

- Tag ca. halvdelen af skummet over i en anden skål, og rør hindbærpulveret godt ud i det. Jeg brugte bare alminde frysetørret hindbær som lige fik en tur i min minihakket så det blev til pulver, men man kan altså også købe pulver.

- Hæld skummet i en sprøjtepose med en tyl med et rundt hul med en diameter på 1 cm. En tyl med et lidt større hul, eller f.eks en stor stjernetyl kan også sagtens bruges, bruger man stjernetyl får skummet bare en anden form.

- Sprøjt skummet på bundene, det er vigtigt at gøre det i en bevægelse. Man kan sprøjte det på forskellige måder, jeg valget at gå efter den traditionelle form i en lidt mere spids version. Du kan se en video inde på Liv Martine`s opskrift nede i bunden, hvordan man f.eks kan sprøjte skummet op, og hvordan man dypper dem i chokolade.

Overtræk:

250 g god mørck chokolade ( jeg bruger callebaut)
75 g kakaosmør

250 g hvid chokolade
60 g kakaosmør

- Hvis du bruger callebaut chokolade som er små knapper, behøves du ikke hakke chokoladen inden den skal en tur i mikrone, men bruger du store knapper eller en pladechokolade, så sørg lige for at hakke det , inden du begynder at zappe det i mirkoovnen.

- Hæld det mørke chokolade og kakaosmør i en plastikbøtte der kan tåle at komme i mikroovnen. Zap det ca. 30 sekunder af gangen i starten, og rør rundt. Når chokoladen begynder at smelte, er det at mans kal være opmærksom og varsom, tjek jævnigt temperaturen med dit sukkertermometer, og zap det kun 10 sekunder af gangen i mikroen mellem hver omrøring/temperaturmåling. Du skal ramme en temperatur på 32-33 grader.

- Du gør det samme med den hvide chokolade og kakaosmør, der skal du bare ramme en temperatur på 29-30 grader. Hvis det er lidt svært at få rørt alle chokoladeklumper ud, kan man bruge en stavblender, men man skal være forsigtig med ikke at få for meget luft ind i chokoladen.

- Jeg startede med det mørke chokolade, og da jeg var færdig med at dyppe dem, gik jeg igang med at temperere den hvide chokolade og dyppe i det.

- Når du skal dyppe dine flødeboller er det nemmest at gøre det i et glas hvor du kan få dyppet hele flødebollen ned i, sørg for at få dækket alt skummet med chokolade. Det er lidt noget gris med chokolade på fingrene, men det er det værd når man så har fine flødeboller.

- Ønsker man at pynte sine flødeboller, kan man jo drysse med lige det man har lyst til, jeg valgte lidt kokos på nogen af dem med almindelig skum, og lidt lakrids på dem med hindbær. Jeg lod lige chokoladen sætte sig lidt inden jeg dryssede , men selvfølgelig inden den var størkneet.




søndag den 24. marts 2019

Fuldkornsvafler med kardomme og vanilie


Jeg elsker vafler, og den anden dag afprøvede jeg denne opskrift. Det er ikke fordi jeg ikke spiser almindelig hvedemel, eller er helsefanatiker på nogen måde , jeg ELSKER jo feks kage ;-) Jeg gik udfra opskriften på de lækre KÆRNEMÆLKSVAFLER , men lavede så lidt småjusteringer og brugte kun hvid hvede som er fuldkornsmel.
De blev super lækre, og smager ikke kedeligt, tørt eller noget som helst, jeg syntes ind imellem sundere altervativer er virkelig tarvelige, og så gider jeg simpelthen ikke spise dem, for mig skal smagen sidde der 100 procent, uanset om det er sundt eller usundt :-)

Fuldkornsvafler:

275 g hvid hvede
50 g sukker
1½ tsk bagepulver
½ tsk vanilie
Revet citronskal fra 1 citron
5 dl kærnemælk
75 g smeltet afkølet smør
3 æg
½ tsk kardemomme

- Bland de tørre ingredienser i en skål, tilsæt kærnemælk , æg og smør og rør/pisk godt sammen.

- Lad dejen trække ca. 1 time i køleskabet inden du steger dine vafler.

onsdag den 6. marts 2019

Kærnemælksvafler


Det er virkelig lang tid siden jeg har fået vafler, derfor blev der i dag lavet en portion lækre kænemælksvafler med vanillie og citron .

Kærnemælksvafler 13 stk:

300 g hvedemel
50 g sukker
1½ tsk bagepulver
½ tsk vaniliepulver ( ikke sukker)
Skallen af en citron ( fintrevet)
5 dl kærnemælk
75 g smeltet afkølet smør
3 æg.

- Bland de tørre ingredienser i en skål. Tilsæt kærnemælk og æg, og pisk/rør godt igennem. Tilsæt til sidst det smeltede smør, og pisk/rør godt igennem til du har en glat dej.

- Sættes på køl i ca. 1 time, og derefter er du klar til at bage vaflerne på dit vaffeljern :-)

lørdag den 23. februar 2019

Pølsehorn med hvid hvede



Her i huset elsker vi pølsehorn, både som frokost, en hurtig snack, eller til at have med på udflugt.
Når vi spiser dem herhjemme luner vi dem oftest lige ca. ½ minut i mikroen, så bliver de lune og ligesom friskbagte.

Pølsehorn med hvid hvede ( 32 stk) :

3 dl lun mælk
2 dl tykmælk
50 g gær
50g sukker
1 tsk salt
50 blødt smør
2 æg
1 tsk. bageenzym ( kan undlades)
600 g hvid hvede
300 g almindelig hvedemel

16 pølser skåret i halve
1 sammenpiske æg til pensling
Sesamfrø til drys.


- Gæren røres ud i mælken.

- Tykmælk, æg,  salt og sukker tilsættes og røres godt rundt.

- Bageenzymer, smør og mel tilsættes og dejen æltes godt igennem.

- Sæt dejen til hævning i 45-60 minutter.

- Del dejen i to klumper , og rul dem ud til store cirkler og skæres ud i trekanter.

- De halve pølser rulles i hver sin trekant dej, og sættes på en bageplade beklædt med bagepapir . Jeg brugt 2 plader og 16 pølsehorn på hver.

- Sættes til efterhævning i 30-45 minutter.

-  Hornene pensles med sammenpisket æg, og drysses med sesamfrø.

- Bages ved 200 grader varmluft i ca. 15-20 minutter.

fredag den 16. februar 2018

Pizzasnegle med pesto, skinke og majs



Her i huset elsker vi pizzasnegle, pølsehorn , skinkehorn , pirogger, ja generelt er vi bare ret vilde med brød med fyld :-)

I dag har jeg fået bagt en portion pizzasnegle med tomatpesto, skinke, majs og ost, men fyldet kan man jo variere lige præcis som man ønsker. Jeg putter også ofte finthakket løg og små tern peberfrugt i sammen med skinke, pesto og majs, og det smager også virkelig lækkert. Jeg får 35 snegle af denne opskrift.

Pizzasnegle :

15 gær
5 dl lunken vand
1 tsk. salt
2 spsk neutral olie ( jeg bruger raps )
300 g durummel
Ca. 600 gram hvedemel.

1 glas tomatpesto
2 pakker skinketern
1 lille dåse majs
1 pose revet mozzarella

- Rør gæren ud i vandet.

- Tilsæt salt og olie og rør det rundt.

- Tilsæt durum og ca. halvdelen af hvedemelen, og ælt det godt sammen ( jeg bruger min røremaskine når jeg bager, men man kan sagtens lave det uden) . Tilsæt resten af hvedemelen lidt af gangen til dejen ikke hænger fast i kanten af skålen/hænder, og er er blød sammenhængende dej  ( mængden af mel kan svinge, alt efter hvilken man lige bruger, det er derfor vigtigt ikke bare at tilsætte det hele på en gang). Ælt dejen godt sammen.

- Læg et viskestykke over skålen, og lad dejen hæve 1 times tid.

- Dejen deles i 2 efter hævning, og hvert stykke dej rulles ud til et rektangel.

- Smør pesto på dejen, og drys skinke , majs og ost på.

- Rul dejen sammen til en pølse, og skær den i skiver på ca. 2 cm tykkelse.

- Sæt dejen på bageplader beklædt med bagepapir, og bag dem ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter.

onsdag den 12. november 2014

Bananpandekager


Jeg ved godt der findes mange opskrifter, på bananpandekager i blogland, men her får I altså også lige min version.

I eftermiddags fik jeg lyst til lidt sødt og lækkert, men gad ikke til at bage kage, eller lave noget der tog lang tid. Derfor faldt valget på disse skønne pandekager, som jeg toppede med sirup, hakkede valnødder og hakket mørk chokolade.

Jeg har desværre ikke mål på hverken mel eller vanilje, da jeg bare slumper mig frem. Men mht, til melet , skal dejen være tykflydende.

Bananpandekager 4 stk :

1 banan ( most med en gaffel)
1 æg
Mel
Vaniljesukker
Fedtstof til stegning.

- Pisk æg og banan godt sammen.

- Sigt vanilje og mel i , og rør godt rundt. Tilsæt lidt med ad gangen, så er det lettere at styre. Der skal jo altså ikke særlig meget i.

- Og så er det egentlig bare at stege pandekagerne i lidt fedtstof.