Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
tirsdag den 28. august 2012
Taco tærte vol. 2
Jeg er i live , hehe... Energien har bare ikke været særlig stor det sidste lange stykke tid, og så har vi egentlig heller ikke fået så meget spændene mad, det meste har været noget jeg har blogget om før, men nu har jeg da et par opskrifter på lager hertil , og forhåbentlig forbliver energien der til at blogge :-)
Vi er KÆMPE fan af taco tærte herhjemme, som jeg også tidligere har blogget om. I dag har jeg så lavet den i en lidt anden version, men stadig med en del af de samme elementer... Det blev også en rigtig lækker tærte , og klart en version jeg også vil lave igen, bortset fra det skal være med det almindelige taco krydderi, og ikke den stærke som kæresten havde købt med hjem i dag, jeg må jo nok erkende jeg er lidt en kylling hvad angår stærk mad :-) Jeg valgte igen at springe over hvor gærdet var lavest, og brugte en maizena tærtedej, men man kan jo bare lave sin egen ,hvis man hellere vil det ..
Taco tærte vol.2 :
1 pakke maizena tærtedej
500 g. hakket oksekød
1 grøn peber ( i tern)
1 rød peber ( i tern)
1 løg ( hakket)
1 pakke taco krydderi
3 æg
2½ dl. mælk
2 tomater i skiver
Fedtstof
- Lav tærtedejen, rul den ud, og læg den i et smurt tærtefad. Stik med en gaffel rundt omkring i dejen.
- Svits løg og oksekød i lidt fedtstof i en gryde, når kødet er brunet tilsættes tacekrydderi, og til sidst vendes peberfrugten i.
- Hæld fyldet i tærtedejen.
- Pisk mælk og æg godt sammen, og hæld det over tærten, rør lidt rund så det bliver blandet godt sammen.
- Til sidst lægges tomatskiverne på, og tærten bages i ovnen i 30-45 minutter ved 175 grader varmluft.
søndag den 12. august 2012
Kyllingestykker med mojo og bulgursalat.
Beklger stilheden herinde for tiden, men jeg har simpelthen haft så meget om ørene, så har ikke lige rigtig kunne overskue at blogge, men nu begynder det forhåbentlig at gå den rette vej igen :-)
For et par uger siden havde vi besøg af en ven, og jeg lavede dette til aftensmad. Det smagte simpelthen så lækkert. På billedet ses kyllingebryst skåret i tern, og stegt på panden med en god karryblanding, smørstegte brunde champignon , mojosauce og bulgursalat. Jeg vil kun skrive opskriften på bulgursalaten da kyllingen og svampene jo siger sig selv, og mojo saucen er der opskrift på herinde i forvejen :-)
Bulgursalat:
2 dl. groft bulgur
4 dl vand
1 rødløg i tern
1 rød peber i tern
Saften fra ½ citron
2 gode håndfulde bredbladet persille ( hakket)
salt
- Bulguren koges i vandet, og køles herefter af.
- Når bulguren er kold blandes den med resten af ingredienserne og smages til sidst til med salt.
-Der kan bruges lige de grøntsager man ønsker, eller hvad man lige har i køleskabet. Jeg bruger ind imellem også bla.tomat uden kerner, agurk, forårsløg og grøn/gul peber. Tørrede abrikoser i tern er også lækkert at putte i, eller ristede pinjekerner :-)
lørdag den 14. juli 2012
Grahamsboller med gulerod
Jeg prøver så vidt muligt at bage alle vores boller/franskbrød selv, da det for det første smager meget bedre, og så er der også penge at spare.. Jeg prøver at varierer det og prøve nye opskrifter, så vi ikke altid bare får det samme.. Og da jeg havde nogle gulerødder der var begyndt at synge på sidste vers, begyndte jeg at kigge efter nye opskrifter på gulerodsboller, og faldt over en i Amos store bagebog 3 , jeg ændrede dog lidt i opskriften, skriver den som jeg lavede den :-)
Grahamsboller med gulerod:
50 g. gær
1 dl lunken vand
5 dl tykmælk
3 spsk. olie
1 tsk salt
250 g revet gulerod
2 håndfulde solsikke kerner
450 g grahamsmel
Ca. 450 g. hvedemel
Sammenpisket æg til pensling.
- Rør gæren ud i vandet. Tilsæt tykmælk, olie, salt, gulerod, solsikkekerner og grahamsmel og rør godt sammen.
- Tilsæt hvedemelet lidt af gangen, dejen skal være let klistret, men sammenhængende.
- Lad dejen hæve overdækket i 45-60 minutter.
- Form dejen til boller, læg dem på en bageplade med bagepapir, og lad dem hæve overdækket i ca. 30 min.
- Pensles med sammenpisket æg.
- Bages ved 175 grader varmluft i ca. 15 minutter.
Er der noget skønnere end hjemmebagte boller, og så endda med hjemmelavet marmelade?
fredag den 13. juli 2012
Jordbærmarmelade
Da jeg havde nogle jordbær i køleskabet som jeg ikke lige vidste hvad jeg skulle bruge til, besluttede jeg mig for at lave en portion jordbærmarmelade, det er simpelthen noget af det letteste at lave, og så smager det jo himmelsk. Det er langt fra første gang jeg laver marmelade selv, desværre tror mange det er besværligt og tager lang tid, men det er slet ikke tilfældet. Det er simpelthen noget af det mest simple, og det smager så englene synger..
Jeg fik 3 glas ud af det, og må sige etiketterne på de bagerste glas passer meget godt, for det blev nemlig dejlig cremet.. Ved ikke hvad den gamle fabrik har gjort med deres etiketter, men jeg kan simpelthen ikke få dem af, men så længe vi selv ved der er hjemmelavet marmelade i, så går det nok :-)
Jordbær marmelade:
1 kg. jordbær
500 g. sukker
1 tsk. rød melatin rørt op i 2 spsk. sukker
- Smid bær og sukker i en gryde, og hæld sukkeret over. Man kan evt, lade det stå og trække til sukkeret har trukket saften ud af bærene, men det behøves man altså ikke..
- Stil gryden på komfuret ved lavt blus, og rør jævnligt rundt. Når alt sukkeret er smeltet kan man skrue lidt op.. Bring bærene i kog, og lad dem småkoge i 20-25 minutter, under jævnlig omrøring.
- Hæld bærene igennem en sigte så du sier bærene fra ( så kan man lettere skumme væden af) . Fjern skummet fra væsken og hæld væsken tilbage i gryden. Blend jordbærene og rør dem i væsken..
- Tilsæt melatinèn rørt ud i sukker, og lad marmeladen koge i ca. 2 min.
- Hældes på rensede og atamon skyllede glas. Luk straks glassene og stil dem på køl..
Der er altså ikke meget bedre end en hjemmebagt bolle med smør og sommer på glas :-)
torsdag den 12. juli 2012
Fladbrød med oksekøds kebab / krydrede oksekøds frikadeller
Dette er hvad menuen stod på i det lille hjem til aften.. Som i nok kan fornemme er vi blever redt vilde med mojo sauce, og spiser det gerne et par gange om ugen.. Det kan simpelthen peppe så meget op, og så er det jo faktisk ret sundt, hvidløg er jo rigtig godt for imunforsvaret. Det er nok meget godt ingen af os arbejder pt, for vi er nok ikke ligefrem velduftende hele tiden, hehe. Kødet fik jeg krydret lige tilpas, det smagte simpelthen bare rigtig lækkert...
Fladbrødene er købt ved vores lokale grønthandler , og så er der fintsnittet iceberg, friske agurk i skiver og rødløg i.
Oksekøds kebab / krydrede oksekødsfrikadeller:
500 g hakket oksekød
2 fed hvidløg ( presset eller fint hakket)
1 æg
1 tsk spidskommen
½ tsk stødt chili
1 tsk karry
1½ tsk salt
1 god håndfuld bredbladet persille ( hakket)
Mel
- Alle ingredienserne røres godt sammen, og farsen stilles på køl en times tid.
- Farsen formes til små flade frikadeller , og steges på panden.
- Hvis de skal bruges som alm. frikadeller, former man dem jo bare derefter :-)
onsdag den 11. juli 2012
Koteletter i fad med karry.
Sådan en portion koteletter i fad er altså ikke værst, og især ikke når den er med karry :-) Jeg laver det oftest på denne her måde, nogle gange laver jeg dog også andre versioner.. Det er en skøn ret, den er let at lave, og så smager der jo rigtig godt.. Man kan jo altid bruge de grøntsager man lige har i køleskabet, jeg bruger f.eks også nogle gange porre, peberfrugt og gulerod.. Bacon smager også super lækkert i retten.
Når jeg laver det, laver jeg altid så der er mad til to dage, hvilket jeg oftest gør med ovnretter/gryderetter...
Koteletter i fad:
6 koteletter
2 løg skåret i ringe
1 lille dåse majs
1 bakke champignon skåret i kvarte
2 dåser hakkede tomater
½ liter fløde
ca. 3 tsk. karry
salt
fedtstof
- Varm lidt fedtstof på en pande, "brænd" karryèn af heri, og brun koteletterne heri.
- Læg koteletterne i et smurt ovnfast fad.
- Hvis panden er tør for fedtstof, kommes der lidt mere fedtstof på og evt. lidt mere karry. Svits herefter løgene kort heri, så de suger lidt karry til sig.. Hæld dem herefter over koteletterne.
- Svits champignonèrne af på panden , og hæld dem over i fadet.
- Hæld derefter majs, hakkede tomater og fløde i fadet, og rør lidt rundt så det hele bliver godt fordelt.
- Krydr til sidst med lidt salt. Smid fadet i en forvarmet ovn på 175 grader varmluft i 45-60 minutter.
Mad billeder uden opskrift :-)
Jeg har en masse billeder på computeren, jeg er simpelthen håbløs bagefter.. Derfor kommer der her nogle billeder af noget af det vi har spist de sidste par måneder, som alligevel er for simpelt til jeg gider smide opskrifter op, der er desværre også en enkelt eller to ting jeg har glemt hvad jeg puttede i, ØV! , men sådan er det jo når man laver mad uden opskrift :-)
Etiketter:
Fisk og skalddyr,
gryderetter,
karry,
Oksekød,
sovs/sauce/dip,
svinekød
Abonner på:
Opslag (Atom)