Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
søndag den 25. august 2013
Syltede kirsebær
Jeg havde for et stykke tide siden, smidt 1 kg kirsebær i fryseren, og i dag blev de så tryllet om til syltede kirsebær, som jeg regner med at bruge til forskellige desserter.
Jeg har ikke brugt nogen opskrift, men har bare sjusset mig frem. Jeg var i tvivl om jeg skulle lave en "klassisk" version dog med vanilje, eller om jeg skulle lave en mere funky version med smæk på krydderierne, men blev til sidst enig om at lave den "klassiske", da bærene så bedre vil kunne bruges til forskellige desserter.
Syltede kirsebær:
1 kg kirsebær
5 dl vand
200 g. sukker
1 vaniljestang ( både kornene og selve stangen).
Atamon
- Vaniljestangen flækkes, og kornene skrabes ud. Brug lidt af sukkeret til at "tværre" vaniljekornene ud i, så de bliver jævnt fordelt i hele lagen.
- Hæld vand, sukker og vaniljekorn i en gryde, når sukkeret er smeltet tilsættes de udstenede kirsebær og vaniljestængerne.
- Bring det i kog, og lad det småkoge i ca. 5 minutter.
- Tilsæt et lille skvæt atamon , vil tro jeg brugte ca. ½ tsk.
- Hæld bærene på glas, og dæk helt med væden. Luk låget og stil glasset på køl .
Jeg tænker at bærene kan bruges både i desserter, bagværk og f.eks ovenpå ymer til morgenmaden.
.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Yum, det er da ikke det værste at have på lager!
SvarSlet- Anne
Hej Anne :-)
SletNej vel? Jeg glæder mig også til at bruge af dem. Tænker de kunne være lækre at hakke og vende i toppings til kager, eller spise ovenpå surmælksprodukter til morgenmaden :-)
Mvh. Rikke.