Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
onsdag den 2. juli 2014
Marmorkage med citron.
Jeg selvom marmorkage måske for mange er lidt mormor, så syntes jeg nu altså det er en skøn kage. Det er dog ikke så tit jeg bager den, men det sker da ind imellem.
Denne gang besluttede jeg mig for at bage den med et twist, og puttede derfor citron i den lyse dej. Det er helt sikkert noget jeg vil gøre igen, det smagte super lækkert, og gav altså lige kagen lidt ekstra.
Jeg bagte kagen i 2 små brødforme , men alt efter hvilken størrelse din form har, kan det godt være der kun er til en kage.
Marmorkage med citron:
250 g.blødt smør
250 g. sukker
4 æg
250 g. hvedemel
2 tsk vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
2 spsk kakao
Skallen fra 1 citron ( revet fint), og saften fra ½ citron.
- Pisk smør og sukker sammen til en luftig masse.
- Tilsæt æggene et af gangen, og sørg for at piske grundigt mellem hvert æg.
- Bland mel, bagepulver og vanilje, og sigt det ned i dejen. Rør dejen sammen med en dejskraber ( en ske kan også bruges, men dejskraberen skal jo alligevel bruges bagefter).
- Tag ca. 1/3 af dejen fra (jeg tog nok lidt mere), og rør kakaoen i den del af dejen.
- Rør citronsaft og citronskal i den lyse del af dejen.
- Hæld dejen i en smurt form ( du kan også fore med bagepapir), start med lidt lys dej, så den mørke, og igen den lyse. Tag en kniv og kør lidt zig-zag rundt i dejen for at blande den, og give det fine mønster.
- Bages ved 175 grader i ca. 45 min. Tjek med en kødnål eller andet, om kagen er færdigbagt, før du tager den ud, Jeg begyndte at tjekke efter ca. 30 minutter, for kagen bliver altså tør hvis den får for meget.
Etiketter:
Kager
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar