Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
onsdag den 11. marts 2015
Spaghetti med langtidssimret tomatsovs og hvidløg/citronmarineret rejer.
I dag har vi fået denne skønne ret til aften, selvom den tager noget tid at lave, så er den super simpel og let at gå til, da tomatsovsen jo passer sig selv det meste af tiden.
Da sovsen til sidst skal blendes, behøves man ikke hakke løg, hvidløg og chili så fint ud, jeg hakkede bare løg og chili groft, og skar hvidløget i skiver.
Brug det antal rejer I nu vil have, jeg lavede 30 til 2 personer.
Hvidløg/citronmarineret rejer:
Store rejer ( sørg for at alt skal er fjernet)
Smagsneutral olie
Citronskal fra 1 citron, og saften fra ½ citron.
3 fed hvidløg skåret i skiver
Lidt salt.
- Bland det hele i en frysepose , og vend det godt rundt. Stil posen på køl og lad dem trække i 2-3 timer.
- Steges på en varm pande uden fedstof ( der er rigeligt olie på rejerne). Sørg for at der ikke hænger hvidløg eller citronskal fast på rejerne inden de steges.
Tomatsovs:
1 løg
3 fed hvidløg
1 rød chili
1 ds. hakkede tomater
Oregano, sukker, salt.
Olie
- Varm lidt olie op i en gryde/kasserolle , og svits løg, hvidløg og chili. Løget skal ikke tage farve, men klares.
- Tilsæt tomater og rør godt rundt. Lad sovsen småsimre på lavt blus i 1½ times tid , rør lidt rundt ind imellem. Tilsæt oregano efter smag, og lad sovsen småsimre i ca. ½ time mere.
- Blend sovsen, jeg bruger stavblenderen direkte i gryden. Smag til med sukker og salt.
- Sovsen er nu klar til at blive vendt med kogt spaghetti, og derefter toppet med rejer og hakket persille.
fredag den 20. februar 2015
Kyllinglårfilet i grov tomatsovs
Denne ret har vi fået til aften, og den smagte skønt. Den var dejlig let at bikse sammen, og man kan jo putte lige de grøntsager i man har lyst til, eller har på lager :-)
Kyllinglårfilet i grov tomatsovs:
1 pakke kyllinglårfilet ( fåes i bla. rema1000)
2 løg ( skåret i grove både)
1 grøn peberfrugt ( skåret i grove tern)
2 fed hvidløg ( grofthakket)
2 dåser hakkede tomater
Olie
Karry ( jeg brugte indisk karry fra ASA spices )
Salt
- Kyllingen krydres godt med karry og lidt salt. Herefter brunes den godt på begge sider i en gryde med lidt olie.
- Når kyllingen er brunet tages den op.
- Løgene hældes ned i gryden og svitses et par minutter i olien. Jeg tilsatte ikke ekstra olie, men det gør man bare hvis der ikke er nok.
- Hvidløget tilsættes , og der røres godt rundt. Lad det svitse et par minutter. Løg og hvidløg skal ikke tage farve, det skal bare klares.
- Tilsæt de hakkede tomaer, og rør godt rundt. Herefter puttes kyllingen ned i sovsen, og retten småsimre i ca. 30 minutter .
- Tilsæt peberfrugt , og lad det simre i ca. 10 minutter mere.
- Smag til med salt, og retten er nu klar til servering.
mandag den 16. februar 2015
Chokoladeboller
Har i lang tid tænkt på at bage en portion chokoladeboller, men har bare ikke rigtig fået taget mig sammen. I dag blev så dagen, og NØJ hvor er de bare blevet gode!!
Jeg har bruge callebaut mørk chokolade, men altså man kan jo vælge lige den chokolade man selv ønsker.
Chokoladeboller: Ca. 15 stk.
25 g. gær
2 dl lunken vand
2 dl mælk
3/4 dl neutral olie
1 tsk salt
1 spsk sukker
Hvedemel
Chokolade ( jeg vejede altså ikke af, så brug den mængde du mener er passende)
- Gæren udrøres i vandet, og mælk, sukker, salt og olie tilsættes.
- Lidt mel og chokoladen tilsættes, og der røre rundt ( jeg bruger min køkkenmaskine) . Tilsæt lidt mel ad gangen, dejen skal være fin ensartet og blød, og samtidig stadig let klistret.
- Lad dejen køre på maskinen i 5-10 minutter. ( Har du ingen køkkenmaskine, må du bare sørge for at ælte dejen godt igennem).
- Dejen dækkes til med et viskestykke, og stilles til hævning i ca. 45 minutter.
- Form bollerne og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad dem efterhæve overdækket i ca. 20 minutter mens ovnen varmer op.
- Pensel bollerne med vand inden de kommes i ovnen.
- Bages ved 175 grader varmluft i ca. 10-15 minutter.
torsdag den 12. februar 2015
Kylling i fad
Ja jeg indrømmer altså gerne at jeg er pænt glad for ting der kan passe sig selv i ovnen, mad i fad er et kæmpe hit her i huset. Det smager hammer godt, man kan variere det i det uendelige, og så er det nemt at lave :-)
I aften stod den på kylling i fad, og det smagte hammer godt. Vi fik ris til, det kunne helt sikkert også være lækkert med en god salat .
Kylling i fad:
1 pakke kyllinglårfilet ( købes i bla. rema1000)
200 gram champignon ( skåret i små både)
1 bundt forårsløg ( skåret i skiver)
1 lille dåse majs
1 rød peberfrugt ( i tern)
1 dåse hakkede tomater
1/4 liter madlavningsfløde
1 pakke bacon i tern
Salt
Cajunkrydderi ( man kan bruge lige det krydderi man vil)
- Bacon steges på panden. Det skal ikke blive sprødt, men bare tilberedt. Herefter hældes det i et smurt ovnfastfad
- Champignon steges også på panden, og til sidst tilsættes forårsløg som også lige hurtig svitses af. Det hældes herefter ned i fadet til baconèn .
- Majs, peberfrugt, hakkede tomater og fløde hældes også i fadet, og der krydres med lidt salt, og røres godt rundt.
- Kyllingen krydres godt med cajunkrydderi og lidt salt, og brunes på begge sider. Herefter lægges det ned i fadet. Det gør ikke noget at kyllingen ikke dækkes helt af sovsen.
- Fadet smides nu i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter.
onsdag den 11. februar 2015
Trøfler med chokoladeovertræk
For en del år siden boede vi tæt på et bageri, hvor man kunne købe de lækreste trøfler med chokoladeovertræk, og siden vi flyttede har jeg drømt om dem mange gange. Derfor besluttede jeg mig igår for, at NU skulle jeg altså lave nogen selv.
Jeg syntes at de bliver bedst , når man bruger en slags wienerbrød sammen med noget tørkage af en art, evt. også et par småkager. Derfor var jeg et smut forbi rema1000 og købe et par fastelavnsboller, dem med et "hul" i midten fyldt med syltetøj. Man kan også sagtens bruge andet wienerbrød, men fastelavnsbollerne koster ikke så meget, og det var hvad jeg lige kunne få fat i.
Vi er ikke så vilde med krymmel herhjemme, så chokoladeovertrækket er altså bare et ekstra plus .
Trøfler: 12-14 stk.
1 lille sandkage fra rema1000 ( andet kage kan sagtens bruges)
2 fastelavnsboller
Marmelade ( hindbær eller jordbær)
Kakaopulver ( det man bager af)
Chokolade til overtræk
- Kagen skæres i tern og smides i foodprocessoren , der tilsættes lidt kakao og marmelade, og så røres det ellers bare sammen. Jeg vil tro jeg brugte ca. 3 spsk kakao, og 4-5 tsk. marmelade, jeg tilsatte bare lidt ad gangen til den ønskede konsistens og smag.
- Når massen har den ønskede smag og konsistens, sættes den på køl i ca. ½ time.
- Nu er det bare at rulle trøflerne, og dyppe dem i chokoladen.
tirsdag den 10. februar 2015
Frikadeller med estragon og sød chilisovs.
I aften står den på frikadellesandwich, og så skal der selvfølgelig hjemmelavede deller til. Her i huset svinger det afsindig meget hvad jeg kommer i dellerne, det kan være alt fra den "traditionelle" mormor frikadelle, til diverse grøntsager, krydderier, krydderurter og havregryn.
Jeg elsker kombionationen af svinekød og estragon, så det faldt valget på i dag. Derudover havde jeg en rest sød chilisovs , så det røg også i. Det blev en skøn omgang deller, og jeg glæder mig til at sætte tænderne i en lækker sandwich om lidt :D
Jeg lavede en stor portion, så der også er til fryseren.
Frikadeller med estragon og sød chilisovs:
1 kg hakket kalv/flæsk
2 løg ( finthakket)
2 æg
Mælk ( jeg slumper mig altså frem)
2½ tsk tørret estragon
Ca. 2 spsk sød chilisovs
Mel ( igen slumper jeg mig frem)
2 tsk, salt
Peber.
- Det hele blandes sammen til en ensartet fars. Og stilles herefter på køl i 30-60 minutter.
- Så er det bare med at forme dellerne og få dem stegt. Jeg vælger oftest at brune dem på panden, og så stege dem færdig i ovnen. Det er meget nemmere, sviner mindre, og tager kortere tid :-)
torsdag den 22. januar 2015
Peberfrugtsovs
I dag har vi fået denne skønne omgang mad, græske frikadeller, græske kartofler, salat, og så peberfrugtsovsen.
Sovsen er lavet ud fra fri fantasi, men blev faktisk ret lækker. Og man kan helt sikkert krydre den efter lyst, den kan den sagtens bære.
Peberfrugtsovs:
1 stor rød peberfrugt ( skåret i små tern)
1 løg ( hakket)
2 fed hvidløg ( skåret i skiver)
2 tsk paprika
2½ dl madlavningsfløde
Olie ( jeg brugte en god olivenolie)
Hvidløgssalt
Vand.
- Hvidløg og løg svitses i lidt olie, og efter et par minutter tilsættes peberfrugten. Lad det svitse ved middel varme i nogle minutter, det må ikke tage farve.
- Paprika hældes i, og der røres godt rundt. Herefter tilsættes fløden,. og der røres igen rundt.
- Lad fløden koge godt ind, gerne så sovsen bliver god tyk.
- Blend sovsen med en stavblender, og tilsæt lidt vand til den ønskede konsistens.
- Smages til med hvidløgssalt og evt. lidt grøntsagsbouillon.
Abonner på:
Opslag (Atom)
.jpg)

.jpg)


.jpg)
.jpg)
