torsdag den 3. december 2015

Strassburger


I år må jeg erkende at jeg går lidt amok med julebagningen, men det er simpelthen SÅ hyggeligt. Derudover skal min svigermor have ny hofte her i december, så jeg har lovet også at bage julekager til dem, så de ikke skal nøjes med de kedelige købekager :-)

En af de nye opskrifter jeg har afprøvet er denne, og opskriften har jeg fundet i Amo`s store julebagebog.

Strassburger:

250 g hvedemel
250 g blødt smør
25 g marcipan ( revet)
80 g flormelis.
Cocktailbær til pyntning

- Rør marcipanen glat og blød med lidt af smørret.

- Kom resten af smørret og flormelis i , og rør det godt sammen.

- Tilsæt melet og rør dejen godt sammen.

- Hæld dejen i en sprøjtepose med tyl, og tyl de små kager ud, husk godt med mellemrum da de flyder let ud.

- Put ½ cocktailbær i midten af hver kage.

- Bages ved 175 g. varmluft i ca. 6-8 minutter.

- Afkøles på en rist, og puttes herefter i en kagedåse.