tirsdag den 7. juni 2016

Lækre chokolademuffins .



I dag er der blevet bagt disse skønne basser. Jeg sidder i bestyrelsen hvor vi bor, og det er mig der har kagetjansen, så det udnytter jeg selvfølgelig til at få bagt noget lækkert til hvert møde. I dag står den på lækre chokolademuffins med masser af mørk chokolade.

Chokolademuffins:

250 g. hvedemel
1 tsk natron
225 g. sukker
75 g kakao
1 tsk vaniljesukker
1,25 dl kærnemælk
100 g smeltet smør
2½ dl yoghurt naturel
1 æg
200 g mørk chokolade ( hakket)

- Bland de tørre ingredienser sammen med chokoladen. Gem lidt chokolade til at drysse på toppen inden de kommer i ovnen.

- Bland de våde ingredienser sammen, og vend dem i de tørre.

- Hæld dejen i forme og drys lidt hakket chokolade på hver muffin. Bages ved 175 grader varmluft i 15-20 minutter .