onsdag den 28. september 2011

Pulled pork


Så blev det endelig vores tur til at få pulled pork , og det bliver bestemt ikke sidste gang.. Jeg har kigget på Klidmoster`s blog for at få inspiration, men valgte at lave marinaden lidt anderledes end hendes... Så var rigtig spændt på hvordan den ville ende ud , og wow det var ventetiden værd... Allerede en times tid efter dyret kom i ovnen, duftede der himmelsk i hele lejligheden. Hundene har rendt rundt hele dagen, og snust helt vildt *Gg* Vi valgte at lave det som en burger, og så med en karry dressing i, og der var virkelig et hit...

Kødet man skal bruge er nakkefilet, som man lige trimmer for det værste fedt, inden man snasker den ind i marinade :-)

Marinade:

2 dl. ketchup
2 spsk. HP sauce
2 spsk. sød fransk sennep
3 fed hvidløg ( presset)
2 tsk paprika
1 tsk. stødt chili
2 spsk. brun farin
2 spsk. olivenolie.

- Det hele røres sammen , og er nu klar til at snaske svinet ind i :-)




Jeg lod kødet trække i marinaden i ca.2 timer, inden jeg hældte 2 dl. vand ved, og sætte fadet i ovnen... Jeg lavede stegen i et ovnfast fad med låg, og stegte den ved 150 grader i knap 6 timer. Jeg vendte stegen efter 3 timer .. Kernetemperaturen skal  være minimum 94 grader , da jeg tjekkede med mit stegetermometer var det på 96 grader, og så tog jeg stegen ud...

Da stegen var færdig, så den sådan her ud :


Jeg glemte selvfølgelig at tage billede af kødet, efter jeg havde taget det fra hinanden.. Men jeg brugte bare 2 gafler, eller det vil sige, jeg brugte stort et kun den ene, da det simpelthen var så mørt...

Til at lave burgerne i, havde jeg bagt disse skønne boller :


Det smagte simpelthen så godt, og der var masser af kød tilbage.. Jeg valgte at putte kødet i en frysepose, og så røg det i fryseren, til en dag vi skal have noget let til aften :-)

tirsdag den 27. september 2011

Frisk pasta med kødboller i tomatsovs.




Hold nu op, det er nok en af de retter jeg har lavet på det sidste, som har smagt bedst... Opskriften er en jeg lige biksede sammen, mens jeg stod og lavede det, og uden at lyde for selvfed, så klarede jeg det dælme godt.. For første gang, lod jeg kødbollerne tilberede i sovsen, og det vil jeg gøre hver gang fra nu af, for de blev simpelthen så lækre... Til sovsen valgte jeg at bruge en blanding af dåsetomater og friske tomater, og så lige give den en tur med stavblenderen, inden jeg hældte den i det ildfaste fad med låg..

Tomatsovs:

2 ds. hakkede tomater
5 store friske tomater
2 små løg ( finthakkede)
3 fed hvidløg ( presset eller finthakket)
lidt olie
en god håndfuld hakket frisk basilikum
salt

- Der skæres et kryds i det friske tomater, og de kommet kort i en gryde med kogende vand. Derefter hældes der koldt vand over tomaterne, og skindet kan nu let pilles af. Og tomaterne skæres i tern.

- Lidt olie hældes i en gryde, og løget svitses kort.... Derefter tilsættes begge slags tomater, og hvidløget.. Sovsen skal nu have lov at simre i 10-15 minutter , inden der til sidst tilsættes den hakkede basilikum og sovsen smages til med salt.. Sovsen er nu klar til at hælde i en smut ildfast fad med låg.

Kødboller:

500 g. hakket oksekød
1 løg ( finthakket)
1 æg
1 spsk. mel
1 spsk HP-sovs
1 håndfuld hakket persille
1 tsk salt
1 fed hvidløg ( presset eller finthakket)

- Det hele blandes godt sammen i en skål..

- Bollerne formes med den ene hånd og en spiseske, og lægges forsigtigt ned i tomatsovsen...

- Låget kommes på fadet, og det stille i den forvarmede ovn på 175 grader varmluft i ca.45 min..

Serveres med den slags pasta man nu lige lyster :-)

Endnu en omgang kylling i karry :-)



Ja det kan vist ikke være nogen hemmelighed , at vi ELSKER karry herhjemme :-) Om det så er gryderetter, i sovser, i koteletter i fad, eller noget helt andet, så er det bare et fantastisk krydderi...Igår fik vi så denne skønne ret, og det smagte virkelig godt...


Kylling i karry:

400 g. kyllinge inderfilet ( skåret i mundrette bider)
6 små gulerødder (skåret i skiver)
1 stor porre ( skåret i tynde skiver)
2 små snackpeber ( skåret i kvarte og derefter i tynde strimler)
6 dl vand
2 dl fløde
½ bouillon terning ( hønse)
karry , salt
fedtstof

- Fedtstoffet smeltes i gryden, og den ønskede mængde karry "brændes af" ..

- Kyllingen brunes i karry fedtstoffet.. Og derefter tilsættes gulerødder og porre og svitses med i et par minutter..

- Vandet og bouillon tilsættes, og retten småsimre i 20 minutters tid..

- Fløde og peberfrugt tilsættes, og retten simre ydre 10-15 minutter..

- Til sidst smages retten til med salt.

Flæskesteg med det hele :-)





Mmm, det her fik vi i fredags....Det er jo ikke ligefrem det varmest og bedste vejr mere, så det er da ved at være tid til til sådan noget skønt mad, samt gryderetter og andet simremad..  Stegen var simpelthen så saftig og mør, at det var en ren fryd at sætte tænderne i.. Jeg spiser ikke flæskesvær og rødkål, så derfor mangler det på billedet , men det mæskede kæresten sig så i i stedet for :-)

Jeg vil ikke skrive opskrifter på det, da jeg regner med det her er noget, de fleste danskere kan lave :-)

fredag den 23. september 2011

Ovnbagt laksefilet med pasta, pesto og tomatsalat :-)



I sidste uge da vi var i rema, var fiskevognen derude.. Og vi endte med at købe et stykke laksefilet på 600 g.. Det har vi i dag fået til aften, med frisk spinatpasta, tomatpesto og tomatsalat :-)


Jeg startede med at blande marinaden i min morter, det havde simpelthen den skønneste farve, se lige her


Til marinaden bruge jeg bla. denne smukke saltblanding , som jeg købte i dag i føtex, til blot 5 kroner..


Til marinaden brugte jeg følgende:

Frisk dild
3 fed hvidløg
salt
saften fra 1 citron
Olie.

Det hele blev blandet godt sammen i morteren, jeg knuste bare hvidløget deri, så der stadig var store stykker, men saften og kraften kom ud i resten af marinaden..

Marinaden blev gnubbet godt ind i laksen, som lå i et smurt ildfast fad, og så røg herligheden en tur i ovnen på 175 grader varmluft i ca.20 minutter..

Laksen så sådan her ud, inden den kom i ovnen :

torsdag den 22. september 2011

Let aftensmad..


Når aftensmaden skal være let herhjemme, så er Taco en af vores favoritter... Det er super let at lave, og så smager det jo tæske godt.... Kæresten elsker stærke ting, hvor jeg ikke er så meget for det, så vi køber altid et glas hot taco sauce til ham, og så spiser jeg den milde der er med i sådan et taco-kit :-)

mandag den 19. september 2011

Koteletter i fad.



Igår fik vi koteletter i fad med ris, det smager nu altså bare rigtig godt, og man kan variere det i det uendelige.. Igår blev det meget simpelt, med majs, løg, champignon  og karry.... Jeg vi elsker jo som sagt karry herhjemme, så kan det sniges i en ret, ja så bliver det altså det :-)

I aften skal vi have aspargessuppe med kødboller, opskriften skal nok komme senere med billede :-)

Koteletter i fad:

500 g. koteletter
1 bk. champignon ( skåret i kvarte)
1 lille dåse majs
2 store løg ( skåret i halve ringe)
2 ds. hakkede tomater
½ l madlavningsfløde
karry, salt
fedtstof

- Fedststof smeltes på en pande, og den ønskede mængde karry brændes kort af, herefter brunes koteletterne i karry-fedstoffet , og krydres med salt..

- Koteletterne lægges i et smurt ovnfast fad.

- Løg og champignon brunes kort af på panden, og hældes over koteletterne, sammen med majs, hk. tomater, og fløde.. Det hele røre lidt sammen, så det hele bliver jævnt fordelt...

- Puttes i en forvarmet ovn v. 175 grader varmluft, og skal have 30-45 min.

Serveres med ris og evt., en blandet salat..

torsdag den 15. september 2011

Citron-is ..


Se lige hvor en fin masse min nye baby har lavet til mig *Gg* For et stykke tid siden mødtes jeg med skønne Malou , og hun havde taget den skønneste citron-is med, den smagte simpelthen himmelsk, og var så fløjlsblød så det næsten var helt uvirkeligt... Jeg var helt sikker på, at når jeg fik min is-maskine skulle jeg prøve at lave den.. Nu har jeg jo fået min is-maskine, så i dag har jeg lavet en portion citron-is, og i morgen vil jeg lave en portion lakridsis..

Opskriften har jeg fundet lige HER , og det er også fra klidmosters blog, jeg har fundet opskriften på lakridsisen :-)

Jeg har lige smagt en lille klat , som ikke kunne være i bøtten der skulle i fryseren, og nøj den er blevet god, præcis ligesom Malou`s :-) I morgen skal jeg have en KÆMPE kugle til dessert, vi skal jo fejre valget :-)

Citron-is :

2½ dl. friskpresset citronsaft
2½ dl. piskefløde
1 ds. kondenseret mælk
1 dl. vand

- Citronerne presses, og saften sies lige igennem et klæde over en skål, for at fjerne frugtkød osv.. Malou har brugt en fin sigte, men sådan en ejer jeg ikke , så jeg har bare brugt et viskestykke..

- Citronsaft, vand og kondenseret mælk piskes sammen med et piskeris , og kommes på køl, til massen er helt kold..

- Når massen er helt kold, piskes den sammen med 2½ dl. piskefløde , og massen køres så i ismaskinen i ca.40 minutter, og hældes derefter i en bøtte og i fryseren..

Malou havde brugt de tomme citronskaller til at fylde isen i, men det havde jeg simpelthen ikke plads til i min fryser.. Men man vælger jo helt selv, hvordan man vil fryse isen ned :-)

mandag den 12. september 2011

Kødsovs med kartoffelmos låg..



Jeg har været ret stille de sidste 2 ugers tid, da min morfar desværre døde, men nu er  jeg ved at have overskuddet tilbage, så nu må jeg hellere komme i sving igen :-) Jeg har dog også været en klovn til at få taget billeder af hvad vi har fået og spise, så har alligevel ikke rigtig nogle retter der ligger og venter.. Billederne til denne ret er ikke særlig gode, og retten blev heller ikke særlig køn *Gg* Men jeg havde valgt et lige lille nok fad, så jeg blev nød til at sprøjte mosen ud på sovsen, da jeg vidste at hvis jeg skulle klaske den på, og glatte den ud, ville jeg have sovs over det hele *Gg*

Det her er en af de retter vi får ind imellem, da det er super let at lave, og smager rigtig godt.. Man kan jo også variere sovsen som man nu vil...
Jeg skriver kun opskriften på sovsen, da jeg tror de fleste godt ved hvordan man laver kartoffelmos :-)

Kødsovs til fad :

500 g. hakket oksekød
1 ds. hakkede tomater
1 stort løg (hakket)
1/4 l. madlavningsfløde
1 glas champignon ( normalt ville jeg bruge friske, men jeg havde glemt at købe dem)
1 lille dåse majs
Oregano og salt.
Lidt fedtstof

- Fedtstoffet varmes op, og løgene hældes i gryden.. Når løgene er blevet klare, hældes kødet i, og det brunes..

- Champignon , majs og hakkede tomater tilsættes, og det hele røres godt sammen...

- Oregano og salt tilsættes, og retten småsimre i ca. 30 min..

- Fløden tilsættes, og retten simre igen 15-20 min.

- Smages til med salt...

- Kødsovsen hældes i en smurt fad, og der hældes kartoffelmos over, og retten bages i ovnen i 20-30 min v.175 grader varmluft..

Serveres evt. med en blandet salat..

mandag den 5. september 2011

Hjertegryde ..



Ja mange vil nok syntes at denne ret er ulækker, da rigtig mange mennesker ikke vil spise indmad.. Men vi elsker begge to denne ret, så det er noget vi får ind imellem.. Jeg bruger ikke nogen opskrift, men har laver det ud fra inspiration af min mormors version.. Jeg kan faktisk ikke huske præcis hvad min mormor putter i, men tror det er tæt på min version..


Hjertegryde:

2 svinehjerter
1 ds. hakkede tomater
1 stort finthakket løg
1 dåse champignon
2 tsk. tomatpure
Ærter
1/4 l madlavningsfløde
salt
Jævning..
Fedtstof

- Hjerterne rensen, og store fedtplamager, blodstrenge osv skæres fra. ( jeg giver det jeg skære fra råt til min hunde ) Derefter skæres de ud i mundrette bider...

- Lidt fedtstof varmes op i en gryde, og løgene kommes i.. Når de er blevet klare, tilsættes hjerterne, og de brunes så af..

- Champignonerne , de hakkede tomater og tomatpure tilsættes, og retten står og småsimre under låg i ca. 40-45 min.

- Fløden hældes ved, og retten simre videre i ca. 10 minutter..

- Til sidst tilsættes ærterne, og retten jævnes og smages til..

- Serveres med ris eller kartoffelmos..