lørdag den 25. maj 2019

Tortilla med sprøde kyllingstykker



REKLAME I SAMARBEJDE MED SANTA MARIA .

Igår kom posten med en skøn pakke fra Santa Maria , som har været så søde at sende lidt forskellige lækkerier.
I dag afprøvede vi deres "crispy chicken" , som vi spiste i deres tortillawraps med salat, agurk, og rødløg marineret i lidt olivenolie, salt og persille.
Det smagte super godt, er var hurtig og nemt at få lavet, mens kyllingen var i ovnen, kunne jeg snitte grøntsager.


Crispy chicken:

500 g kyllingkød skåret i små stykker, ca. 3*3 cm.
1 ps crispy chicken krydderiblanding fra Santa Maria
1 spsk neutral olie.

- Kyllingen vendes med olie og krydderiblanding, og lægges på en bageplade beklædt med bagepapir.

- Bages ved 225 grader i 15-20 minutter.



Jeg brugte fintsnittet iceberg, men man kan jo bruge lige præcis den type salat man bedst kan lide, eller hvad man lige har i køleskabet. Jeg ville have lavet noget mojo til at putte i, men det fik jeg ikke lige lavet, så vi spiste det uden nogen former for dressing. Man kan jo putte lige det i man selv kan lide.

Udover tortilla og crispy chicken blandingen, fik jeg tilsendt er par andre krydderiblandinger, salsa og en chilimayo :-)
Vi bruger i forvejen ret meget tacospice og forskellige tortilla, så pakken faldt i virkelig god jord.



REKLAME I SAMARBEJDE MED SANTA MARIA .

onsdag den 22. maj 2019

Marenslagkage med chokolade og hindbær


Til morsdag var jeg sammen med min mor, mormor og moster, og jeg havde derfor lovet at tage kage med. Det blev til denne lækre sag, den var ret nem at bikse sammen, og smagte simpelthen skønt.

Marengslagkage:

Bunde :
6 æggehvider
400 g flormelis
2 tsk citronsaft
50 g hakket mørk chokolade
50 g hakket mandler

- Pisk æggehviderne luftige, og tilsæt så citronsaft og flormelisen lidt af gangen under fortsat piskning. Pisk merengsen godt luftig og sej.

- Vend chokolade og mandler i massen.

- Sæt marengsen på bageplader i 2 bunde. Jeg tog en tallerken og tegnede rundt om på bagsiden af bagepapir, så bundene fik samme strørrelsen, og bagte 1 bund på hver plade.

- Bag marengsen ved 120  grader i ca. 1 time.

Hindbærcreme:

200 gram frosne hindbær
2 blade husblas udblødt i vand i 5 minutter
2 dl piskefløde pisket til skum
flormelis

- Kog de frosne hindbær op, og smag til med flormelis.

- Rør husblassen i den varme hindbær, og sørg for at få rørt det hele ud.  Sæt det herefter på køl.

- Når hindbærmassen er kølet helt ned, blandes den med flødeskummet, og er nu klar til at puttes på kagen, eller sættes på køl til kagen skal samles.

Chokoladecremen "snød" jeg med, det var en pose "cake mousse" med chokoladesmag fra Dr.Oetker.

Derudover skal der bruges en stor bakke hindbær , eller to små bakker. Jordbær og blåbær.

Når kagen skal samles:

- Læg en marengsbund på det fad du vil servere kagen på.

- Fordel chokoladecremen på bunden, og læg friske hindbær ovenpå cremem.

- Læg den sidste bund ovepå, og fordel hindbærcremen ovenpå, og pynt så med jordbær, blåbær og hindbær. Man kan pyntes den lige som man selv ønsker, man kan også pynte med andre bør/frugter hvis man har lyst til det.


lørdag den 11. maj 2019

Flødeboller


Jeg har i lang tid gerne ville prøve at lave flødeboller selv, men har været lidt skræmt af projektet efter at have set manges billeder og frustrationer efter første forsøg.
Men igår tog jeg kampen op, og det var MEGET nemmere end jeg troede det ville være. det gik super fint med både at sprøjte skummet på bundene og dyppe i lækker chokolade.
Så af et førstegangsforsøg er jeg MEGET tilfreds og faktisk ret stolt .

Jeg valgte at lave halvdelen med almindelig skum, og så overtrukket med mørk chokolade , den anden halvdel lavede jeg med hindbærskum, og overtrak dem med hvid chokolade og dryssede med lakrids.
Jeg googlede lidt frem og tilbage, og endte med at bruge Liv Martine`s opskrift. Dog lavede jeg mine flødeboller mindre, og fik derfor 38 stk. Som sagt valgte jeg at bruge halvdelen af skummet til hindbærskum. Jeg undlod også vanilie i den almindelige skum.

Du skal bruge et sukkertermometer til at at lave flødebollerne, da du både skal varme en sukkerlage op, og temperere chokolade. Jeg temperere chokolade i mikroovnen som Liv Martine også anbefaler, jeg syntes det er den nemmeste metode, og det bliver mest vellykket for mig med den metode.

Her skriver jeg opskriften som jeg lavede den:

Flødeboller:

Bund:

Ca. 400 g ren rå marcipan. Jeg fik altså ikke lige vejet det, men det er mit gæt at det ca var den mængde.

- Rul marcipanen ud mellem 2 stykker bagepapir, jeg rullede det ud til en tykkelse på ca. 5 mm.

- Stik bunde ud med en rund udstikker, jeg brugte en lille kagering med en diameter på 5 cm. Har man ikke sådan en, bruger man bare noget andet rundt.

- Læg bundene på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag dem ved 180 grader varmludt i ca. 6-8 minutter. De skal blive fine og gyldne i kanten.

- Lad bundene køle af på en rist.

Skum:

240 g. sukker
115 g glykosesirup
75 g vand
140 g past. æggehvider
20 g sukker
10 g frysetørret hindbærpulver til ca. halvdelen af skummet.

- Hæld de 240 g sukker, glykosesirup og vand i en lille gryde/kaserolle, og kog det op under jævnlig omrøring. Massen skal varmes op til 117 grader.  Når det har ramt den rette temperatur, tages det af blusset.

- Mens sukkerlagen koges op, hældes æggehviderne i en skål og piskes lufttige, når det er blevet luftigt tilsættes de 20 g sukker lidt af gangen.

- Hæld den varme lage i æggehviderne i en tynd stråle, mens der stadig piskes i æggehviderne. Lad skummet piske i 6-10 minutter til du har en meget fast skum. Det er vigtigt at piske det ordenligt, så skummet bliver på bunden, og så det holder formen når de dyppes i chokolade.

- Tag ca. halvdelen af skummet over i en anden skål, og rør hindbærpulveret godt ud i det. Jeg brugte bare alminde frysetørret hindbær som lige fik en tur i min minihakket så det blev til pulver, men man kan altså også købe pulver.

- Hæld skummet i en sprøjtepose med en tyl med et rundt hul med en diameter på 1 cm. En tyl med et lidt større hul, eller f.eks en stor stjernetyl kan også sagtens bruges, bruger man stjernetyl får skummet bare en anden form.

- Sprøjt skummet på bundene, det er vigtigt at gøre det i en bevægelse. Man kan sprøjte det på forskellige måder, jeg valget at gå efter den traditionelle form i en lidt mere spids version. Du kan se en video inde på Liv Martine`s opskrift nede i bunden, hvordan man f.eks kan sprøjte skummet op, og hvordan man dypper dem i chokolade.

Overtræk:

250 g god mørck chokolade ( jeg bruger callebaut)
75 g kakaosmør

250 g hvid chokolade
60 g kakaosmør

- Hvis du bruger callebaut chokolade som er små knapper, behøves du ikke hakke chokoladen inden den skal en tur i mikrone, men bruger du store knapper eller en pladechokolade, så sørg lige for at hakke det , inden du begynder at zappe det i mirkoovnen.

- Hæld det mørke chokolade og kakaosmør i en plastikbøtte der kan tåle at komme i mikroovnen. Zap det ca. 30 sekunder af gangen i starten, og rør rundt. Når chokoladen begynder at smelte, er det at mans kal være opmærksom og varsom, tjek jævnigt temperaturen med dit sukkertermometer, og zap det kun 10 sekunder af gangen i mikroen mellem hver omrøring/temperaturmåling. Du skal ramme en temperatur på 32-33 grader.

- Du gør det samme med den hvide chokolade og kakaosmør, der skal du bare ramme en temperatur på 29-30 grader. Hvis det er lidt svært at få rørt alle chokoladeklumper ud, kan man bruge en stavblender, men man skal være forsigtig med ikke at få for meget luft ind i chokoladen.

- Jeg startede med det mørke chokolade, og da jeg var færdig med at dyppe dem, gik jeg igang med at temperere den hvide chokolade og dyppe i det.

- Når du skal dyppe dine flødeboller er det nemmest at gøre det i et glas hvor du kan få dyppet hele flødebollen ned i, sørg for at få dækket alt skummet med chokolade. Det er lidt noget gris med chokolade på fingrene, men det er det værd når man så har fine flødeboller.

- Ønsker man at pynte sine flødeboller, kan man jo drysse med lige det man har lyst til, jeg valgte lidt kokos på nogen af dem med almindelig skum, og lidt lakrids på dem med hindbær. Jeg lod lige chokoladen sætte sig lidt inden jeg dryssede , men selvfølgelig inden den var størkneet.