Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
fredag den 16. februar 2018
Pizzasnegle med pesto, skinke og majs
Her i huset elsker vi pizzasnegle, pølsehorn , skinkehorn , pirogger, ja generelt er vi bare ret vilde med brød med fyld :-)
I dag har jeg fået bagt en portion pizzasnegle med tomatpesto, skinke, majs og ost, men fyldet kan man jo variere lige præcis som man ønsker. Jeg putter også ofte finthakket løg og små tern peberfrugt i sammen med skinke, pesto og majs, og det smager også virkelig lækkert. Jeg får 35 snegle af denne opskrift.
Pizzasnegle :
15 gær
5 dl lunken vand
1 tsk. salt
2 spsk neutral olie ( jeg bruger raps )
300 g durummel
Ca. 600 gram hvedemel.
1 glas tomatpesto
2 pakker skinketern
1 lille dåse majs
1 pose revet mozzarella
- Rør gæren ud i vandet.
- Tilsæt salt og olie og rør det rundt.
- Tilsæt durum og ca. halvdelen af hvedemelen, og ælt det godt sammen ( jeg bruger min røremaskine når jeg bager, men man kan sagtens lave det uden) . Tilsæt resten af hvedemelen lidt af gangen til dejen ikke hænger fast i kanten af skålen/hænder, og er er blød sammenhængende dej ( mængden af mel kan svinge, alt efter hvilken man lige bruger, det er derfor vigtigt ikke bare at tilsætte det hele på en gang). Ælt dejen godt sammen.
- Læg et viskestykke over skålen, og lad dejen hæve 1 times tid.
- Dejen deles i 2 efter hævning, og hvert stykke dej rulles ud til et rektangel.
- Smør pesto på dejen, og drys skinke , majs og ost på.
- Rul dejen sammen til en pølse, og skær den i skiver på ca. 2 cm tykkelse.
- Sæt dejen på bageplader beklædt med bagepapir, og bag dem ved 200 grader varmluft i 15-20 minutter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar