søndag den 17. august 2014

Kødboller i tomatsovs version 3 .


Igår fik vi en lækker omgang kødboller i tomatsovs, som altid blev kødbollerne tilberedt i tomatsovsen. Denne gang brugte jeg dog svinekød til kødbollerne, og puttede lidt andre ting i . Denne gang flåede jeg heller ikke tomaterne, da sovsen alligevel skal blendes.

Det smagte super godt, og der er også rester til i aften.

Tomatsovs:

Ca. 1 kg modne tomater ( jeg brugte en blanding af cherrytomater og alm. tomater på stilk)
1 dåse hakkede tomater
1 rød chili
1 stort løg
4 fed hvidløg
Salt, sukker og oregano
Olivenolie

- Tomater , løg og hvidløg skæres ud i grove tern. Chilien skæres også ud i mindre tern

- Hæld lidt olivenolie i en gryde, og svits løg, chili og hvidløg heri. Løgene skal ikke blive brunes, men bare blive klare.

- Hæld tomaterne i , og rør godt rundt. Lad sovsen småsimre i ca. 1 times under jævnlig omrøring. Smag til med salt , oregano og en lille smule sukker.

- Blend tomatsovsen. Jeg bruger bare min stavblender i gryden.

Kødboller:

500 g. hakket svinekød
1 løg ( finthakket)
2 håndfulde persille ( hakket)
3 fed hvidløg
1 tsk røget paprika
1 tsk. Baharat
1 tsk salt
1 æg
Lidt mel

- Hæld alle ingredienserne i en skål, og rør farsen godt sammen..

- Smør et ovnfastfad/stegeso med låg, har man ikke sådan en, kan man også bare putte staniol over et alm. fad.

- Hæld sovsen i fadet, og form kødbollerne med en teske, og lig dem ned i sovsen.

- Bages i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 45 minutter.


2 kommentarer:

  1. Smart!!! Minimum opvask... desuden lyder den lækker :-D

    - Pia

    SvarSlet
    Svar
    1. Det smager super lækkert, og det er så nem en måde at tilberede kødbollerne på. De går også en skøn fast konsistens, og sovs og kødboller giver smag til hinanden. Det kan klart anbefales, og man kan jo variere i det uendelige, både med krydderier, men også med grøntsager man putter i sovsen :)

      Slet