torsdag den 12. marts 2015

Pistaciesnegle


Min mand er fuldstændig tosset med pistacie, så det er altid et hit her i hjemmet. Igår bagte jeg boller, og stod så med en halv pakke gær i overskud , som jeg gerne ville have brugt. Først var planen at bage kanelsnegle med marcipan, men da jeg så en pose pistaciemasse i bagekassen ombestemte jeg mig, det er jo med at have plus på hustru kontoen ;-)

Jeg laver altid snegle i forme, da jeg syntes det giver det bedste resultat, og man slipper for at snasken flyder ud. Jeg køber dem i ikea, de er fladere og større end almindelig muffinforme.

Pistaciesnegle 12 stk :

Ca. 250 gram mel ( tilføj lidt af gangen, dejen skal være blød og smidig)
25 g. gær
50 g. blødt smør
1 tsk sukker
1/4 tsk salt
1 æg
½ dl mælk

1 pose pistaciemasse fra Odense marcipan.
1 æg til pensling inden bagning
Hasselnødflager og perlesukker til drys ( kan undlades, eller brug hvad du har)

- Gæren smuldres ned i skålen, og salt + sukker hæles over. Lad det stå imens du måler de andre ingredienser op.

- Rør rundt i gæren til den er helt smeltet.

- Tilsæt de andre ingredienser , og ælt dejen godt igennem.

- Stilles til hævning i ca. 1 time.

- Rul dejen ud , og smør pistaciemassen ud over dejen. Rul sammen, og skær i tykke skiver.

- Hver snegl puttes i en form, og trykkes let flad, så de fylder næsten hele formen. Lad dem efterhæve mens ovnen varmer op.

- Pensles med æg, drysses med perlesukker og nødder, og bages ved 175 grader i ca. 10-15 minutter.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar