Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
mandag den 4. februar 2019
Små æbletærter med marcipan
Kager med frugt er altså bare lækkert, og for mig er det et sikkert hit hvis der også er marcipan i :-)
For et stykke tid siden bagte jeg disse søde små æbletærter, og serverede dem med hjemmelavet vanilieis til. En klat cremfraiche med vanillie ville også være lækkert, hvis man ikke er til is.
Jeg har brugt DISSE fine små forme med løs bund , men har man ikke små kan man jo bare lave en stor tærte. Igen slår jeg lige fast at jeg ikke får penge eller noget for at linke, det er bare min favoritshop, når der skal købes bageudstyr :-)
Jeg fik 5 små tærter ud af denne portion. Havde en rest mørdej i overskud som røg i fryseren til en anden gang :-)
Mørdej:
150 g hvedemel
100 g smør
50 g sukker
½ sammenpisket æg
Fyld:
100 g smør
100 g sukker
100 g ren rå marcipan ( revet på rivejern)
½ sammenpisket æg.
2 æbler i tynde både/skiver
Saften fra ½ citron
- Ælt mørdejen sammen, og stil den på køl i 1 time.
- Rør smør og sukker sammen, tilsæt den revne marcipan og det halve æg og bland godt.
- Rul mørdejen ud og put den i en smurt tærteform , og fordel fyldet ovenpå.
- Put æblerne i en skål med vand og saften fra ½ citron, og "zap" dem i mikroovnen i 2-3 minutter, til de kan bøjes uden at knække.
- Fordel æblerne ovenpå marcipanmassen, starte fra kanten og ind.
- Bages ved 200 grader varmluft i ca 25 minutter.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar