torsdag den 9. februar 2012

Lanzarote, here we come :-)


Wuhuuu, har i dag fundet ud af vi skal til Lanzarote til Marts :-) Kærestens mor havde ringet og spurgt om vi ville med,.. Jeg skyndte mig derfor fluks at ringe til min mormor, som var min største chance for at kunne komme afsted, og hun sagde dælme JA!! Altså hun har lånt mig pengene, så de skal jo betales tilbage igen. Men hvor er det bare fedt, jeg har aldrig været ude og flyve, ja jeg har faktisk aldrig været i et varmt land, han kun været i Norge og Sverige, og så har jeg været i Litauen og Prag med folkeskolen..

Det var jo ikke kun min rejse der skulle skaffes penge til , men også penge til fornyelse af pas, lommepenge og sidst med ikke mindst penge til pension for hundene.. Pyha altså, det er dælme en dyr fornøjelse, men er sikker på det er alle pengene værd.. Min kærestes far boede jo på Lanzarote, så jeg glæder mig til at komme ned og se den del af min kærestes liv.. Vi skal også ned og finde min kærestes fars grav, og se om vi kan finde noget af hans familie, og det vil jeg jo gerne være med til, så jeg kan støtte kæresten.. Vi skal bo i ferielejlighed, så en del af maden kommer vi til at lave selv, men mon ikke vi også skal ud og spise et par gange.. Det bliver altså bare så spændene..

Det eneste minus er at jeg skal undvære hundene i 9 dage, og at de skal i pension.. Jeg har aldrig været væk fra dem mere en 1½ døgn, og det er kun 2 gange de er blevet passet mere end et par timer.. Så jeg har altså også lidt dårlig samvittighed.. Men jeg er sikker på at pensionen passer godt på dem..

Rejsen er nu betalt, og i morgen skal jeg ned med passet, så det kan blive fornyet, ellers kommer jeg nok ikke særlig meget længere end Billund :-) Og pyha hvor skal man tidligt op når man skal flyve.. Vi skal med flyet fra Billund kl. 7 om morgenen, og vi skal være der 2 timer før afgang, og vi bor altså i Århus.. Yffer pyffer, er ret sikker på jeg sover i bilen afsted, og måske også i flyet :-)

1 kommentar:

  1. Åh bare det var mig der skulle på ferie!!!
    Tak for kigget!

    Jeg har en giveaway på min blog.
    Kig forbi
    http://bykirsti.blogspot.com/p/giveaways.html

    SvarSlet