lørdag den 5. januar 2013

Memphis roadhouse


I torsdags skulle jeg et smut ind til byen, for at købe fødselsdagsgaver til mig selv fra min kæreste og svigerforældre, og da vi jo nu er flyttet og det derfor var ved at være noget tid siden jeg havde set den skønne klidbandit / klidengel/ klidkost/ klidmoster aka Malou , besluttede jeg mig for at høre om vi ikke skulle mødes inde i byen. Jeg var derinde lidt før hende, så jeg fik købt mine fødselsdagsgaver, og da hun så kom smuttede vi lige forbi Louis Nielsen , da jeg skulle have bestilt et par nye briller.

Bagefter var det tid til noget frokost, og vi besluttede at gå ned på Memphis roadhouse og få en bid mad. Det var mit første besøg på stedet, men BESTEMT ikke det sidste, HOLD NU OP hvor smager maden dog fantastisk, ejeren var snød og imødekommende, og lokalerne var hyggelige og afslappede. Skal klart have kæresten med derind en dag, tror lige det er mad for ham.

Da vi satte os ved bordet fik vi hver et menukort og fik bestilt drikkevare , og sammen med drikkevarene fik vi en skål med jordnødder, som vi sad og gnaskede mens snakken lystigt gik. Vi bestilte begge to en Rib sandwich, hvor man får kødet fra de skønne røgede ribs uden ben, sprød salat, tomat, syltet agurk , mayo og bbq sauce, i en skøn bolle. Der fulgte desuden også en skøn portion fritter med til , og det er dælme lang tid siden jeg har fået så gode fritter.

Vi kom hver af med 125 kroner , og det var for maden, en cola og et glas vand, så det syntes jeg bestemt er en fornuftig pris. Der var så meget mad, at jeg slet ikke kunne spise op, så syntes bestemt man får noget for pengene. Næste gang jeg skal derind, tror jeg det skal være til aften, og der syntes jeg bestemt også deres priser er ganske fornuftige. Selvom det var mit første besøg, så vil jeg klart anbefale folk at smutte derind og få en bid mad.



4 kommentarer:

  1. Det ser virkelig lækkert ud! Man bliver helt sulten af at kigge på det :) :)

    knus
    http://katrinekorning.bloggersdelight.dk/
    Har Stine A giveaway på bloggen, hvis du er interesseret :)

    SvarSlet
  2. Hold da op, det ser åndssvagt lækkert ud - fik en gigantisk burger igår, og stadigvæk har jeg lyst til at begrave tænderne i endnu en! Yum.

    - Anne

    SvarSlet
  3. Svar
    1. Oh yearh, glæder mig allerede til mit næste besøg derinde :-)

      Slet