tirsdag den 27. september 2011

Frisk pasta med kødboller i tomatsovs.




Hold nu op, det er nok en af de retter jeg har lavet på det sidste, som har smagt bedst... Opskriften er en jeg lige biksede sammen, mens jeg stod og lavede det, og uden at lyde for selvfed, så klarede jeg det dælme godt.. For første gang, lod jeg kødbollerne tilberede i sovsen, og det vil jeg gøre hver gang fra nu af, for de blev simpelthen så lækre... Til sovsen valgte jeg at bruge en blanding af dåsetomater og friske tomater, og så lige give den en tur med stavblenderen, inden jeg hældte den i det ildfaste fad med låg..

Tomatsovs:

2 ds. hakkede tomater
5 store friske tomater
2 små løg ( finthakkede)
3 fed hvidløg ( presset eller finthakket)
lidt olie
en god håndfuld hakket frisk basilikum
salt

- Der skæres et kryds i det friske tomater, og de kommet kort i en gryde med kogende vand. Derefter hældes der koldt vand over tomaterne, og skindet kan nu let pilles af. Og tomaterne skæres i tern.

- Lidt olie hældes i en gryde, og løget svitses kort.... Derefter tilsættes begge slags tomater, og hvidløget.. Sovsen skal nu have lov at simre i 10-15 minutter , inden der til sidst tilsættes den hakkede basilikum og sovsen smages til med salt.. Sovsen er nu klar til at hælde i en smut ildfast fad med låg.

Kødboller:

500 g. hakket oksekød
1 løg ( finthakket)
1 æg
1 spsk. mel
1 spsk HP-sovs
1 håndfuld hakket persille
1 tsk salt
1 fed hvidløg ( presset eller finthakket)

- Det hele blandes godt sammen i en skål..

- Bollerne formes med den ene hånd og en spiseske, og lægges forsigtigt ned i tomatsovsen...

- Låget kommes på fadet, og det stille i den forvarmede ovn på 175 grader varmluft i ca.45 min..

Serveres med den slags pasta man nu lige lyster :-)

4 kommentarer:

  1. Hvor ser det lækkert ud :) Det kunne være det skulle prøves en dag :)

    SvarSlet
  2. Det smagte virkelig også godt.. Det er i hvert fald ikke sidste gang vi skal have det :-)

    SvarSlet
  3. Så er det sat i ovnen, glæder os til at smage det :)

    SvarSlet
  4. Anonym: Hvad syntes i så? Nu er jeg jo nysgerrig *Gg*

    SvarSlet