Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
torsdag den 15. september 2011
Citron-is ..
Se lige hvor en fin masse min nye baby har lavet til mig *Gg* For et stykke tid siden mødtes jeg med skønne Malou , og hun havde taget den skønneste citron-is med, den smagte simpelthen himmelsk, og var så fløjlsblød så det næsten var helt uvirkeligt... Jeg var helt sikker på, at når jeg fik min is-maskine skulle jeg prøve at lave den.. Nu har jeg jo fået min is-maskine, så i dag har jeg lavet en portion citron-is, og i morgen vil jeg lave en portion lakridsis..
Opskriften har jeg fundet lige HER , og det er også fra klidmosters blog, jeg har fundet opskriften på lakridsisen :-)
Jeg har lige smagt en lille klat , som ikke kunne være i bøtten der skulle i fryseren, og nøj den er blevet god, præcis ligesom Malou`s :-) I morgen skal jeg have en KÆMPE kugle til dessert, vi skal jo fejre valget :-)
Citron-is :
2½ dl. friskpresset citronsaft
2½ dl. piskefløde
1 ds. kondenseret mælk
1 dl. vand
- Citronerne presses, og saften sies lige igennem et klæde over en skål, for at fjerne frugtkød osv.. Malou har brugt en fin sigte, men sådan en ejer jeg ikke , så jeg har bare brugt et viskestykke..
- Citronsaft, vand og kondenseret mælk piskes sammen med et piskeris , og kommes på køl, til massen er helt kold..
- Når massen er helt kold, piskes den sammen med 2½ dl. piskefløde , og massen køres så i ismaskinen i ca.40 minutter, og hældes derefter i en bøtte og i fryseren..
Malou havde brugt de tomme citronskaller til at fylde isen i, men det havde jeg simpelthen ikke plads til i min fryser.. Men man vælger jo helt selv, hvordan man vil fryse isen ned :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Årh mand, den ser lækker ud!! Jeg har faktisk en ismaskine fuldstændig magen til. Er nok 15 år siden jeg fik den og tror jeg har brugt den max. 5 gange.. Ku' være jeg sku' komme i gang!
SvarSletJeg har givet dig en award, hvis du har lyst til at lege med :o)
Jeg kan virkelig anbefale den opskrift her, jeg var solgt da jeg smagte klidmosters skønne is, så jeg måtte altså selv få bakset en portion sammen :-)
SvarSletMange tak, det vil jeg da lige kigge på :-)