fredag den 11. november 2011

Risengrød og ris ala mande ..


Igår fik vi årets første portion risengrød til aftensmad , vi skulle nemlig have ris ala mande til dessert i dag.. Når jeg koger risengrød, bruger jeg bare opskriften bag på posen med ris, så det er jo ikke ligefrem raketvidenskab , men skriver den lige alligevel :-)

Risengrød:

3 dl grødris
2 liter sødmælk
salt.

- Mælken bringes i kog, og risene tilsættes..

- Risene koges i ca. 1 time ved svag varme, under jævnlig omrøring..

- Til sidst smages grøden til med lidt salt..

- Serveres med kanelsukker og en smørklat.. Skal det være helt rigtig, syntes jeg jo også der skal være rød saft til :-)



I dag har vi så fået ris ala mande til dessert , og selvom vi kun er 2 i hjemmet, ja så skal der laves 2 forskellige portioner, total besværlig mand jeg har fundet mig *Gg*

Jeg vil have hakkede mandler og vanilje i min, og kæresten vil have hakkede mandler og mandel-essens i hans.. Bare lugten af mandel-essens gør mig dårlig, syntes virkelig det smager og lugter afskyeligt *Gg*

Når det kun er til os herhjemme bruger jeg bare vaniljesukker i min portion..

Når vi er ude ved svigerforældrene, får jeg altid min egen skål, og så en bøtte vaniljesukker ved siden af.. Og sidste år da vi holdt jul med min familie, ja der fik Nichlas sin egen skål, og så en flaske mandel.essens. Alle i min familie NÆGTER at smage det til med mandel.essens, hehe..

Da min kæreste heller ikke spiser kirsebær sovs, (ja han er virkelig ikke en god fangst på det punkt *Gg* ) , valgte jeg at putte nogle af de lækre syltede kirsebær fra Selleberg over min portion, så har ejg også en undskyldning for at spise resten af glasset, hehe..

Hvad putter i i jeres ris ala mande , Vanilje eller mandel-essens?

1 kommentar:

  1. Vanilje! Men vaniljestænger som koger med i grøden! :-)
    Mandelessens er ulækkert. :-P

    SvarSlet