Da jeg skulle lave madplan i sidste uge, kom jeg i tanke om, at det var flere år siden jeg havde lavet indbagte bøffer, så derfor kom det på madplanen.. Denne gang lavede jeg flødekartofler og salat til.. Ved altså ikke lige hvorfor flødekartoflerne ser klumpede ud på billedet, for det var de altså ikke :-)
Indbagte bøffer:
1 rulle butterdej
500 g. hakket oksekød
krydderier efter behov. ( jeg brugte hakket persille og hvidløgssalt denne gang)
Evt. Tomater i skiver..
Man kan f.eks også putte finthakket løg i kødet.
- Køder røres sammen med de ønskede krydderier, og formes til 4 bøffer. De brunes derefter på panden
- Butterdejen skæres over i 4 lige store stykker , og der puttes en bøf på hvert stykke, og pakken samles. Det er lettest at "samle" pakkerne på en bageplade med bagepapir, så de ligger hvor de skal, da de godt kan blive ret bløde i bunden af den varme bøf.
- Pakkerne bages i ovnen ved 175 grader varmluft i 20-25 minutter.
Flødekartoflerne er bare lavet af kartofler og løg skåret i skiver ( alt efter behov) , som er lagt i lag, derefter overhældt med fløde, jeg bruger ca. ½ liter til et stort fad.. Inden jeg hælder fløden over, drysser jeg lige med lidt salt.. Bages i ovnen ved 175 grader i ca. 45-60 minutter...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar