onsdag den 16. marts 2011

Wok med kylling , grøntsager, karry og kokosmælk..


Ja jeg har godt nok været lidt sløj til det her blog halløj på det sidste, men jeg har da fået taget billeder af 2 retter, som jeg lige kan få smidt ind. Desuden skulle der gerne lige komme en opskrift på kage og boller her i weekenden . Men så vil der være en uges pause, da vi skal have nyt køkken , og spørg mig lige om jeg glæder mig, men stresser godt nok også over hele køkkenet skal pakkes væk :-)


Wokret:

500 gram kyllingefilet
1 stor dåse kokosmælk
1 stor dåse bambusskud
3 gulerødder
1 rød peber
2 porre
4 tsk. karry
salt/peber efter behov.

- Kyllingen skæres ud i små tern eller strimler. Gulerødderne skrælles, og skæres i tynde strimler. Peberfrugten skæres i tynde strimler, porren skæres i skiver/ringe .

- Lidt olie puttes i wokken, og karryen brændes kort af. Derefter tilsættes kyllingen, og den svitses til den er blevet hvid på alle kanter.

- Grøntsagerne hældes i, og det hele svitses et par minutter.

- kokosmælken tilsættes, og retten simre i 5 minutters tid.

- smages til med salt/peber efter behov

Serveres med kogte ris..

4 kommentarer:

  1. Ih, det er en fornøjelse at følge med i din blog. Selv jeg, som er en klovn i et køkken, får det mig lyst til at prøve retterne af - TAK! :)

    SvarSlet
  2. Åh, tusinde tak... Det varmer da om hjertet og få så skøn en kommentar :-) Nu er det nye køkken også færdigt, så nu skal der rigtig gang i gryderne igen :-)

    SvarSlet
  3. hvor mange personer er den her opskrift til

    SvarSlet
    Svar
    1. Alt efter hvor meget man spiser, vil jeg mene der er til 3-4 personer. Når jeg laver det herhjemme plejer vi altid at have noget til overs, og vi er 2 personer.

      Slet