søndag den 24. marts 2019

Fuldkornsvafler med kardomme og vanilie


Jeg elsker vafler, og den anden dag afprøvede jeg denne opskrift. Det er ikke fordi jeg ikke spiser almindelig hvedemel, eller er helsefanatiker på nogen måde , jeg ELSKER jo feks kage ;-) Jeg gik udfra opskriften på de lækre KÆRNEMÆLKSVAFLER , men lavede så lidt småjusteringer og brugte kun hvid hvede som er fuldkornsmel.
De blev super lækre, og smager ikke kedeligt, tørt eller noget som helst, jeg syntes ind imellem sundere altervativer er virkelig tarvelige, og så gider jeg simpelthen ikke spise dem, for mig skal smagen sidde der 100 procent, uanset om det er sundt eller usundt :-)

Fuldkornsvafler:

275 g hvid hvede
50 g sukker
1½ tsk bagepulver
½ tsk vanilie
Revet citronskal fra 1 citron
5 dl kærnemælk
75 g smeltet afkølet smør
3 æg
½ tsk kardemomme

- Bland de tørre ingredienser i en skål, tilsæt kærnemælk , æg og smør og rør/pisk godt sammen.

- Lad dejen trække ca. 1 time i køleskabet inden du steger dine vafler.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar