torsdag den 15. maj 2014

Bulgursalat


Jeg har helt glemt at få blogget om den skønne bulgursalat jeg lavede for et par uger siden, så det må jeg hellere få gjort nu.

Til salaten fik vi en lækker lammekølle, som havde fået masser af hvidløg stukket i sig, gnedet med groft salt, og "toppet" med frisk timian, den smagte simpelthen SÅ skønt. Det ser ikke ligefrem særlig kønt ud, når det ligger på tallerkenen, men smagen mangler heldigvis ikke.

Denne bulgursalat er lavet uden dressing , men man kan sagtens lave en olie/eddike dressing og hælde over, man kan putte citronsaft og god olie på , eller noget helt tredje. Man kan også vælge lige de grøntsager man har i køleskabet, eller hvad man lige har lyst til.

Bulgursalat:

2 dl. bulgur ( i ukogt tilstand)
1 rød peber ( skåret i tern)
1 lille bundt persille ( de der små potter fra supermarkedet, hakket)
2 store forårsløg
2 håndfulde grønne bønner.
salt/peber

- Kog bulguren efter anvisningen på pakken. Lad den køle af.

- Vend bulguren med alle grøntsagerne og persillen, og smag til med salt og peber.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar