fredag den 23. maj 2014

Farsbrød med gulerod, peberfrugt og bacon


Det skal ikke være nogen hemmelighed , at jeg elsker mad som passer sig selv i ovnen. Det er super nemt, og jeg føler at jeg har styr på det, hvor det altid er  lidt af et sats når jeg f.eks skal stege en steak.
Mange syntes måske ikke at farsretter er det mest spændende i verden, men jeg syntes netop det er en lækker ting, fordi man kan variere det så meget, og putte det i som man lige har lyst til eller har derhjemme.

Som tilbehør fik vi nye kartofler, en sovs lavet af stegeskyen og en blandet salat. Hvis du skal lave sovs af stegeskyen, så skal du hælde vand i bunden af fadet.

Farsbrød :

700 g. hakket svinekød
1 stort rødløg ( hakket)
4 fed hvidløg (presset eller finthakket)
2 gulerødder ( revet)
1 grøn peber ( i små tern)
2 spsk. sød chilisovs
1½ dl. havregryn
1 æg
1½ tsk. salt
1 pk. bacon i skiver

- Alle ingredienserne pånær bacon røres godt sammen. Jeg syntes det er nemmest at bruge en hånd,så man kan ælte det godt sammen.

- Farsen hældes i et smurt ovnfast fad, og formes til et brød.

- Dæk farsbrødet med bacon , og bag det ved 175 grader varmluft i 45-60 minutter.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar