Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
onsdag den 16. maj 2012
Krydrede oksekødsruller med små krydrede kartofler.
Den anden dag fik vi disse skønne krydrede oksekødsruller med baconsvøb, små krydrede ovnbagte kartofler , en tomatsalsa/salat og så en omgang knorr caberet sovs.. Jeg erkender gerne at jeg ind imellem bruger knorr sovs, og jeg skammer mig ikke over det. Det er super let at lave, og jeg syntes det smager ganske fint.. Ved godt det for mange madbloggere ikke er velset at bruge sådanne produkter, men jeg erkender gerne at jeg gør ind imellem. Tomatsalsaen/salaten er bare tomater skåret i små tern ( uden kerner) , løg, persille , lidt salt og olivenolie.
Jeg var lidt nervøs for om jeg havde fået krydret kartoflerne for meget, men de smagte simpelthen så skønt, og er klart en kombination jeg vil huske at bruge igen... Tror faktisk den skal bruges i morgen, hvor jeg får en veninde på besøg til tapas :-)
Krydrede små kartofler:
Små kartofler ( jeg brugte en pose af dem der hedder " nemme kartofler" )
olie
paprika
karry
græsk krydderi ( købt i tiger)
salt
- Kartoflerne skylles godt , og puttes i en frysepose... Olie og krydderier pånær salt hældes oveni kartoflerne, og de rystet godt sammen i posen, til alle kartofler er dækket i "krydderolien" .
- Hældes i et smurt fad, og stilles i ovnen på 175 grader varmluft i 45-60 minutter , til de er sprøde og møre.
Krydrede oksekødsruller:
500 g. hakket oksekød
1 æg
mel
3 fed hvidløg
1 finthakket rød chili
En god håndfuld hakket persille
1 tsk salt
1 pakke bacon i skiver
- Alle ingredienserne pånær bacon røres godt sammen til en ensartet fars...
- Formes som ruller , og bacon vikles omkring...
- Steges i ovnen ved 175 grader varmluft i ca. 30 minutter, til baconen er stegt sprød, og kødet er gennemstegt.
Etiketter:
farsretter,
Oksekød,
tilbehør
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar