Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
tirsdag den 15. januar 2013
Frisk pasta med flødesovs.
Så er der lidt nyt igen :-) Jeg har godt nok været drænet for energi ovenpå flytning, udskiftning af køkken, jul og fødselsdag. Nu bliver der heldidvis noget mere ro på de næste måneder, så håber at overskuddet kommer lidt tilbage, så vi ikke bare skal have de samme retter igen og igen.
I søndags fik vi denne skønne ret, det var egentlig meningen jeg ville have lavet en omgang pasta med karry flødesovs, men det får vi bare så tit, jeg jeg valgte at undlade karryèn, og tilsatte så lidt cocktailpølser.
Det er en ret der er super let at lave, hvilket var meget skønt i søndags, da vi havde haft gæster både fredag, lørdag og søndag i anledningen af min fødselsdag. Længe leve en lille stue , hehe.
Frisk pasta med flødesovs:
2 pakker pastella frisk pasta
½ liter fløde
250 g. champignon skåret i halve skiver
1 grøn peber skåret i små tern
1 pakke bacon i tern
250 g. kyllinge inderfilet skåret i små stykker
1 pakke cocktailpølser
1 rødløg skåret i halve ringe
Lidt fedtstof
- Baconen svitses i en en gryde, ikke så den bliver sprød, men så den bliver fast og lidt af fedtet er smeltet.
- Lidt fedtstof tilsættes og kyllingen hældes i. Svits til kyllingen er hvid på alle sider, og tilsæt løg og champignon. Lad det svitse i 5 minutters tid.
- Tilsæt fløden og rør godt rundt. Lad retten simre på lavt blus til sovsen næsten har fået den ønskede konsistens. Jeg vil tro jeg lod det småsimre i ca. 30 minutter under jævnlig omrøring.
- Tilsæt peberfrugt og coctailpølser, og lad det simre med i ca. 5 minutter.
- Vend til sidst den kogte pasta ned i sovsen, og bland det godt sammen. Retten er nu klar til servering :-)
- Da der er bacon i retten tilføjer det nok salt, i hvert fald til vores smag. Men smag selv lige sovsen til, og tilsæt lidt salt hvis du ønsker det.
lørdag den 5. januar 2013
Memphis roadhouse
I torsdags skulle jeg et smut ind til byen, for at købe fødselsdagsgaver til mig selv fra min kæreste og svigerforældre, og da vi jo nu er flyttet og det derfor var ved at være noget tid siden jeg havde set den skønne klidbandit / klidengel/ klidkost/ klidmoster aka Malou , besluttede jeg mig for at høre om vi ikke skulle mødes inde i byen. Jeg var derinde lidt før hende, så jeg fik købt mine fødselsdagsgaver, og da hun så kom smuttede vi lige forbi Louis Nielsen , da jeg skulle have bestilt et par nye briller.
Bagefter var det tid til noget frokost, og vi besluttede at gå ned på Memphis roadhouse og få en bid mad. Det var mit første besøg på stedet, men BESTEMT ikke det sidste, HOLD NU OP hvor smager maden dog fantastisk, ejeren var snød og imødekommende, og lokalerne var hyggelige og afslappede. Skal klart have kæresten med derind en dag, tror lige det er mad for ham.
Da vi satte os ved bordet fik vi hver et menukort og fik bestilt drikkevare , og sammen med drikkevarene fik vi en skål med jordnødder, som vi sad og gnaskede mens snakken lystigt gik. Vi bestilte begge to en Rib sandwich, hvor man får kødet fra de skønne røgede ribs uden ben, sprød salat, tomat, syltet agurk , mayo og bbq sauce, i en skøn bolle. Der fulgte desuden også en skøn portion fritter med til , og det er dælme lang tid siden jeg har fået så gode fritter.
Vi kom hver af med 125 kroner , og det var for maden, en cola og et glas vand, så det syntes jeg bestemt er en fornuftig pris. Der var så meget mad, at jeg slet ikke kunne spise op, så syntes bestemt man får noget for pengene. Næste gang jeg skal derind, tror jeg det skal være til aften, og der syntes jeg bestemt også deres priser er ganske fornuftige. Selvom det var mit første besøg, så vil jeg klart anbefale folk at smutte derind og få en bid mad.
mandag den 17. december 2012
Kylling i karry med kokosmælk.
Så kommer der lige endnu en kylling i karry opskrift ;-) Jeg må nok erkende at vi er karry-holikerer her i huset, og blandingen af karry, sprøde grøntsager og saftigt kylling, den er altså bare altid et hit. Jeg brugte bare de grøntsager jeg lige havde , så man kan jo variere det i det uendelige.
Kylling i karry med kokosmælk:
450 g. kyllingebryst skåret i strimler
1 stort rødløg skåret i halve ringe
4 gulerødder skåret i skrå skiver
1 grøn peberfrugt skåret i strimler
1 gul peberfrugt skåret i strimler
Ca. 300 g. champignon skåret i skiver
1 lille dåse kokosmælk
Karry
Salt
Olie
- Olie varmes op i en wok, og kyllingekødet tilsættes. Når kyllingekødet er ved at være hvidt på alle kanter tilsættes den ønskede mængde karry, og der røres godt rundt.
- Løg , champignon og gulerødder tilsættes, og det hele steges i ca. 10 minutter under jævnlig omrøring.
- Peberfrugt og kokosmælk tilsættes, og der røres godt rundt. Simre i et par minutter.
- Retten smages til sidst til med salt, og er nu klar til servering.
fredag den 14. december 2012
Kartoffel/porre/ærte suppe.
Ja jeg er sørme stadig i live ;-) Der har godt nok været mange ting at se til de sidste måneder, og overskudet har derfor ikke været der til at blogge. Men jeg kan nu mærke at jeg har fået fornyet energi, og derfor er klar til bloggen igen.
Vi er flyttet i det skønneste lille rækkehus, og hvor er her dog bare fantastisk. Vores hunde har endelig fået en lille have de kan lege og tumle i, og vi kan grille og hygge med vennerne til sommer. Haven skal dog lige igennem en halvstor omgang til foråret, men mon ikke vi klare det :-)
Vi har også fået lavet nyt køkken herude, da det som var her var gammelt, slidt, og småt. Jeg har nu fået dybere skabe, 3 ekstra højskabe, og bare et skønt lyst køkken.
Jeg har i dag kunne lave mad i det nye køkken for første gang, og da kæresten ikke er hjemme, blev det hurtig besluttet det skulle være en suppe af en art, da kæresten ikke er særlig stor fan af suppe. Jeg valgte at lave en suppe ud af fri fantasi, og den blev faktisk rigtig god, klart en jeg skal lave igen. Jeg fik lidt flute til, men suppen i sig selv mætter altså også ret meget. Jeg toppede desuden med stegt bacon, hvilket jo altid er et hit :-)
Kartoffel/porre/ærte suppe :
3 bagekartofler
1 porre
2 dl. ærter
8 dl vand
1 grøntsagsbouillon terning
1 dl piskefløde
salt
Fedtstof
Bacon til topping
- Kartoflerne skrælles og skæres i tern. Porren renses og skæres i stykker på ca. 3 cm.
- Varm lidt fedtstof op i en gryde, og svits hurtigt kartofler og porre .Tilsæt vand og bouillonterning og bring det i kog. Lad det simre til kartoflerne er møre.
- Hæld ærterne i, og lad dem simre med i et par minutter. Blend sammen til en ensartet masse ( jeg brugte bare min stavblender) , og bland fløden i.
- Lad suppe småsimre i et par minutter og smag til med salt.
- Jeg syntes suppen er bedst når den er lidt tyk, men hvis man syntes den er for tyk, kan der bare tilsættes mere vand eller fløde, til den ønskede konsistens.
- Serveres med sprødstegt bacon og flute :-)
mandag den 24. september 2012
Pasta med champignon, peberfrugt og bacon.
Så kommer der endnu en pastaret, det skal ikke være nogen hemmelighed at vi elsker past herhjemme, og får det mindst et par gange om ugen. Det skal heller ikke være nogen hemmelighed at vi er store fans af fløde , bacon og champignon, så denne ret er jo nærmest perfekt. Det er ikke ligefrem den sundeste ret, men det smager himmelsk. Hvis man ønsker den lidt sundere , kan man jo evt. bruge en af milda varianterne med lav fedtprocent, man ville også fint kunne servere en grøn salat dertil. Jeg skriver opskriften på sovsen, så er det bare at koge den mængde pasta man nu ønsker, vi plejer at bruge en pose skruer til den portion, og så er der til ca. 4 personer, eller til 2 dage hvis man kun er 2 personer.
Pasta med champignon, peberfrugt og bacon:
½ liter piskefløde
2 pk. bacon i tern
3 snackpebre skåret i mindre stykker ( hvis de er store er 2 nok)
1 bk. champignon skåret i kvarte.
- Steg baconen på panden, og tilsæt champignonerne . Når champignonerne er svitset godt af tilsættes fløden.
- Sovsen koges ind til den næsten har den rette tykkelse , og peberfrugten tilsættes. Sovsen småsimre et par minutter.
- Baconen plejer at tilføje nok salt til retten, men smag evt. lige til.
- Til sidst vendes sovsen med den kogte pasta.
søndag den 23. september 2012
Laks på porre/gulerodsbund
Nu er jeg igen kommet bagud herinde, men mon ikke jeg en eller anden dag kommer op og følge helt med igen, hehe.. For et par uger siden fik vi denne skønne ret, og det er bestemt ikke sidste gang jeg laver laks på den måde, det smagte simpelthen så godt, og man kan jo evt. vælge at servere kartofler , en anden slags pasta eller måske en grøn salat til, jeg brugte bare hvad jeg havde herhjemme, og det var en pose pasta sløjfer.. Jeg er virkelig stor fan af porre, jeg syntes det giver en skøn smag til et hav af retter. Citronen er kun lagt på under tilberedning for at give smag, de blev fjernet inden servering.
Laks på porre/gulerodsbund:
4 stk. fersk laks
1 bundt porre i skiver
3 gulerødder i skiver
½ liter fløde
1 citron i skiver
3 tsk karry
salt
fedtstof
- Karryèn brændes af i lidt fedtstof på en pande, og porrene tilsættes.. Når porrene er svitset tilsættes fløden, lad det simre i ca. 10 minutter.
- Tilsæt gulerødderne og smag til med salt.
- Hæld grøntsagerne i et smurt ovnfastfad , og læg laksestykkerne ovenpå, drys lidt salt på laksen og læg citronskiverne over.
- Smides i ovnen på 175 grader varmluft i 20-25 minutter..
søndag den 2. september 2012
Boller med squash, hørfrø og solsikkekerner.
Hvad gør man når man har en squash der synger på sidste vers? Man bruger da halvdelen til en portion boller og den anden halvdel røg i en omgang frikadeller :-)
Jeg endte med bare at lave dejen d af fri fantasi, og var derfor lidt spændt på hvordan de ville blive, men de smager simpelthen SÅ godt, og så er de dejlig bløde. Jeg har været lidt sløv med at få bagt for tiden, så det har mest bare været de koldthævede boller jeg har lavet, så det er nu lidt rart med noget andet. Har en squash mere i køleskabet, så tror der skal bages en squashkage i morgen.
Boller med squash, hørfrø og solsikkekerner:'
50 g. gær
2 dl. lunken vand
4 dl. tykmælk
1 spsk. sukker
1 tsk salt
2 dl. lunken vand
4 dl. tykmælk
1 spsk. sukker
1 tsk salt
½ dl. flydende margarine
½ dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
½ squash ( revet)
ca. 1, 2 kg. hvedemel.
Sammenpisket æg til pensling.
- Opløs gæren i vandet.
- Tilsæt sukker, salt, hørfrø, solsikkekerner, squash, margarine, og tykmælk, og rør godt rundt.
- Tilsæt melet lidt af gangen, og ælt dejen godt igennem. Dejen skal være blød og let klistret.
- Stilles til at hæve overdækket i ca. 1 time.
- Formes til boller mens ovnen varmer op, og pensles til sidst med sammenpisket æg.
- Bages i ca. 15 minutter ved 175 grader varmluft.
½ dl hørfrø
1 dl solsikkekerner
½ squash ( revet)
ca. 1, 2 kg. hvedemel.
Sammenpisket æg til pensling.
- Opløs gæren i vandet.
- Tilsæt sukker, salt, hørfrø, solsikkekerner, squash, margarine, og tykmælk, og rør godt rundt.
- Tilsæt melet lidt af gangen, og ælt dejen godt igennem. Dejen skal være blød og let klistret.
- Stilles til at hæve overdækket i ca. 1 time.
- Formes til boller mens ovnen varmer op, og pensles til sidst med sammenpisket æg.
- Bages i ca. 15 minutter ved 175 grader varmluft.
Abonner på:
Opslag (Atom)