Jeg elsker at bruge tid i køkkenet, både med nye opskrifter, eksperimenter og gamle "hits"... Jeg vil prøve at få lagt så mange opskrifter og billeder op som muligt, så der kan være noget inspiration..
onsdag den 13. april 2011
Gammeldaws formfranskbrød.
I dag har jeg fået bagt dette skønne brød, og så en ganske alm. chokoladekage med hvid glasur på. Kagen var til en af kærestens venner, der havde spurgt om jeg ikke ville bage dsådan en til ham, og selvfølgelig vil jeg det. Jeg glemte selvfølgelig at få taget et billede af vidunderet, så gider altså ikke poste en opskrift, for mig hænger de to ting sammen.. Men jeg skriver gerne opskriften på dette skønne brød :-) Jeg valgte nok en for stor brødform, skulle nok have lavet det i den anden, derfor brødet ikke er så pokkers højt :-)
Gammeldaws franskbrød:
500 g. hvedemel
3 dl mælk
25 g blødt smør eller margarine
25 g gær
1 tsk. sukker
1 tsk. salt
Lun mælken til den er håndvarm ( 37 grader). Hæld mælken i en skål, og rør gæren ud heri.
Tilsæt margarine/smør, salt og sukker og rør rundt.
Tilsæt melet, og ælt godt igennem...
Stil dejen overdækket til hævning i 30-45 min.
Put dejen i en smurt brødform, dæk igen til og lad den efterhæve i ca 30 min.
Bages ved 180 grader varmluft midt i ovnen i ca. 35 min.
Etiketter:
Brød
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar