onsdag den 6. februar 2019

Bagt kartoffelmos


Jeg gør hvad jeg kan, for at have så lidt madspild som muligt. Derfor blev resterne af den sundere brændende kærlighed, tryllet om til denne bagte mos.

Vi fik kalkuninderfilet og en omgang salat til, men man kan jo servere det til lige det man ønsker :-)

Resterne af mosen og den brændende kærlighed blev bare rørt sammen i en skål, og så blev der rørt 2 æggeblommer i, og til sidst blev det vendte med 2 stivpiskede æggehvider.

Efter det var kommet i et smurt fad, puttede jeg et par smørklatter på toppen, og så var det ellers bare en tur i ovnen ved 175 grader varmluft til det havde en fin gylden overflade :-)

Opskriften på den sundere version af brændende kærlighed kan du finde lige HER


Ingen kommentarer:

Send en kommentar