onsdag den 6. februar 2019

Krydderbøffer med sesamkartofler og bønnesalat


Her til aften har vi fået disse lækre ting, krydderbøffer, sesamkartofler, bønnesalat, mojosauce, og så fik vi også lidt godt brød til. Nemt, lækkert og forholdsvis sundt :-)

Krydderbøffer ( 4 stk) :

500 g. hk.oksekød
3 tsk tørret persille
2 tsk cajunkrydderi
1 tsk salt
1 lille finthakket løg ( jeg bruger min minihakker til løg og hvidløg)
3 fed finthakket hvidløg

- Kødet æltes godt igennem med krydderier, løg og hvidløg, og formes derefter til 4 bøffer-

- Steges på panden i lidt fedtstof til de er færdige.


Sesamkartofler:

Kartofler skåret i både
Sesamfrø
Cajunkrydderi
Salt
Olie

Jeg målte og vejede ikke ingredienserne, men til 2 personer bruger jeg ca. 2 spsk olie, og så ellers bare hvad jeg finder passende af de andre ting.

- Kartoflerne vendes med de andre ingredienser, og hældes i et smurt fad.

- Bages i ovnen ved 200 grader varmluft i ca 45-60 minutter. Udover at de skal være lækre gyldne, tjekker jeg også lige med en kådnål om kartoflerne har fået nok.




Bønnesalat:

Grønne bønner ( kogte og afkølede)
Rødløg ( skåret i halve ringe)
Grøn peberfrugt ( skåret i tern/ stykker)
Cherrytomater ( skåret i halve)
Lidt god olie ( jeg bruger olivenolie med oregano, har jeg ikke det bruger jeg olie og oregano)
Salt ( bare ganske lidt)

Igen målte og vejde jeg altså ikke mængden, men det er bare at blande den mængde grøntsager der er passende til ens familie, og så lige vende dem med ganske lidt salt og olie, og vupti lækker og nem salat :-)



Opskriften på mojosauce kan du finde lige HER

Ingen kommentarer:

Send en kommentar