lørdag den 23. februar 2019

Pølsehorn med hvid hvede



Her i huset elsker vi pølsehorn, både som frokost, en hurtig snack, eller til at have med på udflugt.
Når vi spiser dem herhjemme luner vi dem oftest lige ca. ½ minut i mikroen, så bliver de lune og ligesom friskbagte.

Pølsehorn med hvid hvede ( 32 stk) :

3 dl lun mælk
2 dl tykmælk
50 g gær
50g sukker
1 tsk salt
50 blødt smør
2 æg
1 tsk. bageenzym ( kan undlades)
600 g hvid hvede
300 g almindelig hvedemel

16 pølser skåret i halve
1 sammenpiske æg til pensling
Sesamfrø til drys.


- Gæren røres ud i mælken.

- Tykmælk, æg,  salt og sukker tilsættes og røres godt rundt.

- Bageenzymer, smør og mel tilsættes og dejen æltes godt igennem.

- Sæt dejen til hævning i 45-60 minutter.

- Del dejen i to klumper , og rul dem ud til store cirkler og skæres ud i trekanter.

- De halve pølser rulles i hver sin trekant dej, og sættes på en bageplade beklædt med bagepapir . Jeg brugt 2 plader og 16 pølsehorn på hver.

- Sættes til efterhævning i 30-45 minutter.

-  Hornene pensles med sammenpisket æg, og drysses med sesamfrø.

- Bages ved 200 grader varmluft i ca. 15-20 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar